Seniorfestivalen finder sted 27.- 28. juli, og der venter dig store oplevelser.

Vil du med på seniorfestival? Der er også en billet til dig

Er du over 55 år og har lyst til oplevelser? Så er det nu, du skal sikre dig billet til seniorfestivalen med danske topnavne, fantastiske foredrag og masser af spændende events i to dage.

Senest opdateret: tirsdag 13. august 2019

Guf for ørerne med danske topnavne som Anne Dorthe Michelsen, Stig Rossen og Peter Abrahamsen.

Vitaminer til hjernen med foredrag om romantik og sex i seniorlivet, kunsten at ”downsize” sin bolig og økonomi i den tredje alder.

Speed til kroppen med seniordans, floorball og naturtræning.

Det og rigtig meget andet på tapetet i juli, hvis du er 55+ og har tørst på oplevelser med fokus på seniorlivet.

Det sker, når Danmarks første Seniorfestival løber af stablen på og omkring højskolen Marielyst på dejlige Falster onsdag 24. og torsdag 25. juli.

En billet koster 100 kroner for en enkelt dag – billet til to dage koster kun 150 kroner. Billetter kan købes på stedet eller online.

Køb billet online – klik her

Gang i tre scener

Fra klokken 10 om formiddagen til klokken 20 om aftenen starter der et nyt arrangement hver time på festivalens tre scener:

Stor scene: En stor udendørs scene i parken med plads til over 1.500 gæster på græsset foran scenen.

Lille scene: Et stort telt i parken med plads til 100 siddende gæster.

Højskolens koncerthus med plads til 230 siddende gæster.

Se hele programmet her

Madkurv i det fri

Foruden arrangementerne på de tre scener vil der være events omkring højskolens sø og andre ude-områder.

Du kan også besøge de 30 spændende boder med udstillere som blandt andet Fagligere Seniorer, Kulturrejser Europa og lokale fødevareproducenter.

Se listen over udstillere her

Det er muligt at tage madkurven med, men der er også mulighed for at købe mad fra flere spændende madboder.

Drikkevarer må ikke medbringes, men kan købes på festivalen.

I området i og omkring Marielyst er der mulighed for overnatning på campingpladser, hoteller eller kroer. Højskolen kan desværre ikke tilbyde overnatning.

Se tilbud om overnatning her.

Sådan kommer du til festivalen

Der arrangeres transport fra København til og fra festivalen begge dage til 200 kroner for en returbillet.

Se mere om transport til og fra København her.

Kommer du med tog til Nykøbing F., kan du under festivalen komme til Marielyst med vores bus fra Nykøbing F. station. Enkeltbillet koster 30 kroner.

Kører du selv er adressen: Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2 i Væggerløse på Falster. Se kort her

Se festivalavisen her

Der er lavet en avis om festivalen med program, oversigtskort og andre praktiske information. Du kan hente avisen som pdf-fil her (1,8 mb)

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: tirsdag 25. juni 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. august 2019 kl. 09:58

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.