Den gratis vaccination mod influenza gælder alle over 65 år. Gangbesværede kan blive vaccineret i eget hjem.

Er du over 65 år: Her kan du få gratis vaccination mod influenza

Så er det tid til at blive vaccineret mod influenza: Gratis stik for alle over 65 år Se her hvor du kan blive vaccineret fra 1. november.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Influenzaen hærger Danmark og koster hvert år tusindvis livet.

I gennemsnit bliver hver femte dansker ramt af den frygtede og smitsomme sygdom.

Ældre og personer med visse kroniske lidelser er især udsat og udgør langt de fleste, der dør af influenza.

Symptomer på influenza

  • Symptomer på influenza er feber, tør hoste, hovedpine samt muskel- og ledsmerter.
  • Løbende næse og ondt i halsen er almindeligt. Efter nogle dage kan hosten blive løsere, og det kan opleves som ondt i brystet.
  • Madlede, mavesmerter og opkastninger er heller ikke ualmindelig.
  • Sygdommen varer normalt 1-2 uger.

Kilde: sundhed.dk

Det er derfor klogt at lade sig vaccinere. Og for seniorer over 65 år er det gratis.

Det er muligt at få en gratis influenzavaccine fra 1. november og frem til 15. januar 2020.

Læs også: Efter massivt antal døde: Ældre opfordres til vaccination mod influenza

Her kan du få stikket

Vaccination kan foregå hos egen læge, på apoteket eller ved over 1.400 specielle arrangementer landet over.

Hold øje med dine lokaler medier og tjek eventuelt din kommunes hjemmeside.

Personer over 65 år, der er gangbesværede, kan blive vaccineret i eget hjem.

Vaccine virker efter 2-3 uger

Det anbefales, at du bliver vaccineret, inden influenzasæsonen starter for at få den optimale effekt af vaccinationen. Det er bedst at blive vaccineret fra november. Der går nemlig 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte.

Vaccinens effekt holder cirka seks måneder.

Du er ikke beskyttet mod influenza, selvom du har haft sygdommen før, idet influenzatyperne ændrer sig hele tiden. Du skal derfor vaccineres hvert år, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Vaccination for personer, der ikke er med i tilbuddet om gratis vaccination, koster omkring 200 kroner.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Gratis vaccination mod influenza

Tilbuddet om gratis influenza-vaccination gælder fra 1. november til 15. januar hvis du:
• har en kronisk sygdom som for eksempel diabetes eller KOL
• er over 65 år
• er førtidspensionist
• har en immundefekt
• er svært overvægtig

Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.

De mest almindelige bivirkninger af vaccinationen er, at man bliver lidt øm, hvor man bliver stukket, at man får feber eller bliver lidt utilpas.

Bivirkningerne går som regel over efter 1-2 dage.

Først publiceret: mandag 28. oktober 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.