Kriminelle ringer til ældre kvinder, der netop har mistet deres mand og udgiver sig for at være fra Skifteretten. På den måde er enkerne blevet franarret kontoplysninger og deres penge.

Har netop mistet ægtefælle: Teenagere sigtet for at svindle enker

Politiet advarer ældre: Kriminelle udgiver sig for at være fra skifteretten og svindler nybagte enker. 17-årig og 19-årig sigtet i sag.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Midt i sorgen over at have mistet deres ægtefælle er flere ældre kvinder blevet ringet op af kriminelle, der udgiver sig for at være fra Skifteretten eller Skattestyrelsen.

På den måde er det lykkedes gerningsmænd at franarre ældre enker deres personlige oplysninger, herunder NemID og bankoplysninger.

Herefter har svindlerne overført penge fra de ældre kvinders bankkonti til andre konti, hvorfra pengene blev videreført eller hævet.

Vi ser med stor alvor på denne type kriminalitet mod ældre borgere.

Ove Randrup, politikommisær

Samme fremgangsmåde har været anvendt over for ældre, handicappede kvinder tidligere i år.

Unge er løsladt igen

Nu har politiet anholdt en 17-årig og en 19-årig efter en aktion, hvor fire adresser i Københavnsområdet er blevet ransaget.

Svindel på telefonen

Telefonnumrene bag fupopkald kan være svære at genkende som svindelnumre. De kan nemlig både være hemmelige numre, have dansk område-kode og ligne de numre, som danske virksomheder har.

Tager du telefonen, kan du spotte en svindler på:

  • Opkaldet handler om at få personlige oplysninger ud af dig
  • Personen påstår, at han vil hjælpe dig med din computer eller at du har problemer for eksempel med dit betalingskort.
  • Svindleren vil ofte forsøge at skræmme dig til at udlevere dine oplysninger.

Udlever ALDRIG personlige oplysninger til personer, du ikke kender eller har en aftale med.

”Begge mænd blev sigtet og afhørt om deres roller i bedragerierne. De er efterfølgende løsladt, men sigtelserne er opretholdt,” oplyser politiet.

Læs også: Net-kriminelle stjæler rekord-mange penge fra danskerne

Muldyr sigtet for bedrageri

Forud for dagens aktion har efterforskningen ført politiet til et tocifret antal unge ”muldyr”, det vil sige personer, som har stillet deres konti til rådighed for modtagelse af penge overført fra enker, der er blevet franarret penge.

De unge er alle blevet sigtet for medvirken til bedrageri eller hæleri i forbindelse med bedrageri.

Ser med alvor på sagen

”Vi ser med stor alvor på denne type kriminalitet mod ældre borgere, der i god tro og i tillid til andre mennesker bliver udnyttet af kriminelle, siger politikommissær Ove Randrup fra Afdelingen for efterforskning af økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi

Politiets råd er, at man aldrig giver den type oplysninger via telefonen til personer, der udgiver sig for at være en bank eller en offentlig myndighed.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Er kriminelle blevet mere skruppelløse, når de svindler – som for eksempel ældre, nybagte enker? Din mening er velkommen. Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side.

TEENAGERE SIGTET FOR AT SVINDLE ÆLDRE ENKERMidt i sorgen over at have mistet deres ægtefælle, er flere ældre kvinder…

Slået op af Faglige SeniorerTorsdag den 19. december 2019

 

Først publiceret: torsdag 19. december 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.