Corona-epidemien har betydet, at kineserne har gearet ned for produktionen - og dermed mindsket belastningen af klima og miljø. Det kan måske bidrage at sætte endnu mere fart på sikringen af bæredygtig fremtid.

Mogens Lykketoft: Hvad vi kan lære af coronavirus-krisen

Det er tankevækkende at den store nedlukning af produktion på grund af corona-epidemien har mindsket belastningen af klima og miljø, skriver Mogens Lykketoft.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Især vi ældre må bekymre os over den epidemi, der breder sig med corona-virus. Mange verden over går i panik, fordi vi endnu ikke har vaccine mod sygdommen. Produktion lukkes ned og rejseaktiviteten dæmpes voldsomt. Der tabes mange penge.

Verdensøkonomien skælver. Vi ser et stort kursfald på verdens børser som reaktion på den faretruende spredning af sygdommen ud over verden.

Det kan måske bidrage at sætte endnu mere fart på alle de ændringer, der skal til for at sikre os en bæredygtig fremtid

Det er en fortælling om, hvor tæt vi nu er bundet sammen på kloden.

Kinas produktion 30 gange så stor

De fleste ude i verden havde næppe hørt om byen Wuhan, før epidemien udsprang derfra. Men Wuhan er et økonomisk kraftcenter med flere indbyggere end New York City. 300 af verdens 500 største virksomheder til stede i byen. Derfor rejser mange både kinesere og udlændinge selvfølgelig i stor stil ind og ud af Wuhan.

Det viser, hvordan Kinas udvikling på godt og ondt har fået stor betydning for os: I Kina bor næsten femtedel af verdens befolkning, og deres produktion er i dag mere end 30 gange så stor som for 40 år siden. Kina har i de seneste årtier overtaget en betragtelig del af verdens industri, forurening og CO2-udslip. Vi køber en meget stor del af vores forbrug fra Kina.

Kineserne har opnået langt højere levestandard, men har også bogstaveligt talt oplevet at den hidtidige form for højvækst kan være kvælende og usund.

De ved, at produktion og forbrug fremover skal være meget mere bæredygtig i fremtiden. Derfor oplevede jeg som formand for FN’s Generalforsamling i 2015 hvordan Kina sammen Obamas USA var den stærkeste drivkraft bag Verdensmålene for bæredygtig udvikling og klimaftalen i Paris.

Corona-epidemi sætter fokus på miljø

Det er tankevækkende at den store nedlukning af produktion  på grund af corona-epidemien har mindsket belastningen af klima og miljø.

Billedet viser, hvordan forureningen i Kina er mindsket efter udbruddet af corona-virus

Det kan måske bidrage at sætte endnu mere fart på alle de ændringer, der skal til for at sikre os en bæredygtig fremtid. Mere tempo over i omstillingen væk fra fossile brændstoffer og over til sol og vind skal bremse den globale opvarmning.

Vi står ved en skillevej, hvor vi skal investere meget mere i klima og miljø, sundhed og velfærd – og mindre i dét forbrug, der belaster klodens fremtid.

Måske vil der være forståelse for at det kræver både mere skat og flere lån i statskasserne at finansiere denne omstilling. Måske en sådan ekspansiv finanspolitik er den bedste chance for at sætte fart i en bæredygtig udvikling og hurtigt at få gang i beskæftigelsen igen efter den krise, som epidemien lige nu har skabt.

Om Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft skriver kommentarer i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

  • Mogens Lykketoft var medlem af Folketinget 1981-2019.
  • Formand for Folketinget 2011-2015
  • Formand for Socialdemokratiet 2002-2005.
  • Socialdemokratiets politiske ordfører 1991-1993 og 2001-2002.
  • Han har været skatteminister, finansminister og udenrigsminister.
  • Fra 2015 til 2016 var han formand for FNs' generalforsamling.
  • Han genopstillede ikke ved valget 5. juni 2019.
  • Mogens Lykketoft er født 9. januar 1946 i København.

Først publiceret: tirsdag 3. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:35