Advarslen kommer forsvarsminister Trine Bramsen efter flere eksempler på, at kriminelle udgiver sig for at være sundhedspersonale. Pressefoto: Steen Brogaard.

Minister til ældre: Vær forsigtig med at lukke fremmede ind

Forsvarsminister Trine Bramsen advarer: Kriminelle bruger corona-krise til svindle ældre ved at udgive sig for at være fra sundhedsmyndighederne.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Ældre skal være forsigtige med at lukke fremmede ind.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen, der kom med advarslen på et pressemøde onsdag.

Giv aldrig oplysninger på mail, sms og telefon

Ingen reelle virksomheder eller myndigheder vil nogensinde anmode om følgende oplysninger via e-mail, sms eller telefonopkald:

  • cpr-nummer
  • logon-koder
  • NemID-koder
  • Kreditkort-numre
  • Andre følsomme og private oplysninger

Du skal derfor undlade at svare på sådanne henvendelser.

Politiet melder om flere eksempler på, at kriminelle udgiver sig for at være fra sundhedsmyndighederne.

Både ved at møde op på især ældres adresser, men også i falske mails, hvor cyberkriminelle udgiver sig for at være fra Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Politiet advarer: Pas på med falske sundhedsmedarbejdere

Cyber-kriminelle er i gang

Den en øgede brug af data – fordi de fleste danskere arbejder hjemme og mange søger oplysninger på nettet – har forøget sikkerhedsrisikoen. Der er flere falske hjemmesider, flere falske mails og faren for at blive franarret personlige oplysninger er øget.

“Onde kræfter vil forsøge at udnytte situationen digitalt. Krisen misbruges af kriminelle til at angribe vores computere. Vi må tage cybertruslen mere alvorligt, end før”, siger Trine Bramsen.

LÆS OGSÅ: Pas på! Coronasvindel med Sundhedsstyrelsen som afsender

Pas på med personlige oplysninger

Trine Bramsen understreger, at det  er vigtigt, at danskerne især er opmærksomme på falske mails eller sikkerhedshændelser, og at man sørger for at få det rapporteret ind til de relevante som er enten politiet eller Center for Cybersikkerhed.

“Hos Center for Cybersikkerhed følger de trusselsbilledet tæt og vil udkomme med råd og vejledning omkring cybersikkerheden, som behovet opstår,” oplyser ministeren.

Thomas Lund-Sørensen fra Center for Cybersikkerhed opfordrer til, at ingen borgere opgiver deres private oplysninger til andre over telefonen, via sms eller mail.

Han understreger, at myndighederne aldrig vil bede om personlige oplysninger, koder eller bankkonto-numre på mail, sms eller over telefonen.

LÆS OGSÅ: Tricktyverier mod ældre: Se tyvenes smarte trick her

Hvad mener du?

Hvad mener du om, at det nu åbenbart er nødvendigt for forsvarsminister Trine Bramsen direkte at advare ældre om ikke at lukke fremmede ind? Sig din mening på Faglige Seniorers Facebook-side.

Sådan undgår du tricktyveri

For at undgå tricktyveri, er der er en række gode råd man altid bør følge, hvis man bliver kontaktet af politiet eller andre myndighedspersoner:

  • Bed altid om at se legitimation
  • Ring til politiet, hvis du er i tvivl
  • Vær opmærksom på, at politiet aldrig vil bede dig om at udlevere dit kontokort

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Først publiceret: onsdag 18. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 15:37

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.