Tyveri fra hospitaler og apoteker skal som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel i mellem 10 og 30 dages fængsel.

Strenge straffe på vej til corona-svindlere

Nu skal tyveri af håndsprit straffes med ubetinget fængsel. Hastelov fremlagt i Folketinget.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Folketinget behandlede torsdag et lovforslag fra regeringen, som vil fordoble strafferammen for at begå corona-forbrydelser.

Det skyldes ikke mindst, at der ifølge Rigspolitiet er registreret 16 anmeldelser om forsøg eller fuldbyrdet tyveri, indbrud eller lignende af håndsprit, mundbind og andre værnemidler siden 1. marts 2020.

Regeringen skriver i lovforslaget, at baggrunden er de seneste ugers eksempler på kriminalitet, som udnytter borgernes tillid til myndighederne.

Et af eksemplerne er falske e-mails og SMS’er, som angiver at have Sundhedsstyrelsen som afsender, og hvor formålet er at lokke modtageren til at oplyse sit CPR-nummer eller NemID.

Det er også tricktyveri især rettet mod ældre borgere, hvor borgeren opsøges på sin adresse af en person, som udgiver sig for at være fra sundhedsmyndighederne, hospitalet eller hjemmeplejen under påskud af, at ville orientere om, hvordan man kan forebygge smitte med covid-19.

På den måde får personen adgang til boligen og til at stjæle kontanter, bankkort eller lignende fra borgeren.

Dobbelt straf

Fremover vil det udløse dobbeltstraf at stjæle håndsprit og mundbund, sådan som det er sket på flere sygehuse.

Mand stjal håndsprit fra kræftafdeling: Truede med kniv
Stjal håndsprit fra Herlev hospital

Tyveri fra hospitaler og apoteker skal som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel i mellem 10 og 30 dages fængsel.

”Fremadrettet vil man komme i fængsel, hvis man begår den forbrydelse,” sagde Nick Hækkerup. ”Der er ingen nedre bagatelgrænse”

Lovforslaget bliver 3. behandlet 31. marts.

 

 

Først publiceret: torsdag 26. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 10:54

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.