Du kan udføre ekstra rengøring de steder, du ofte har berøring med.

Corona-smitte: 14 steder du skal huske at gøre rent

Selv om du vasker hænder oftere end normalt, er der stadig ting, hvor der kan sidde smitte. Se her hvor det er.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Vi vasker hænder, spritter af og nogle bruger handsker; andre har mundbind på.

Faren for at blive smittet med coronavirus har rettet vores opmærksomhed på hygiejne og rengøring.

Men selv de allermest flittige kan have overset ting i deres omgivelser, hvor den frygtede corona-smitte kan sidde.

”Især personer med nedsat immunsystem bør gå ekstra meget op i detaljer med rengøring. For coronavirus og bakterier er steder, man måske overser i sin dagligdag,” lyder rådet.

Her er 14 steder, du måske ikke er opmærksom på i din rengøring – men hvor du jævnligt bør bruge vand og sæbe – og/eller spritte af.

1. Håndtag

Du og andre tager fat i hjemmets mange håndtag hver dag. Det er håndtag på døre (inde og ude), skabe, vinduer, skuffer, ovnen – og der er vandhaner, toiletskyld, toiletpapirholder, radiatorer og så videre.

2. Knapper

Det er også knapper, du og andre rør med fingre hver dag: Knapper på komfur, kaffemaskine, brødrister, ovn, komfur, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler med mere. Lyskontakter, TV-fjernbetjening og vækkeur bør også sprittes af (pas på med el og væske).

3. Bil og cykel

Kører du i bil eller cykel,er der også smittefare her. Rengør håndtag, rat, gearstang, handskerummets overflade, benzin-dæksel samt håndtag til baggagerum

4. Telefoner og tablets

Du har fingrene på din telefon og tablet mange gang i løbet af en dag. Husk at spritte af. Man kan købe specielle servietter til formålet. Brug aldrig vand.

5. Elektronik

Din computers tastatur og musen skal rengøres. Det samme gælder touchscreens. Sprit forsigtig af – brug aldrig vand.

6. Trappelæn og dørkarme

Du berører dem hver dag, uden at du tænker over det – for de er jo ikke beskidte. Men her kan der sidde virus og bakterier. Rengør med sæbevand.

7. Bøjler

Kommer du hjem efter at have været ude, hænger du måske tøjet på bøjle før du vasker hænder. Bøjlen kan derfor være inficeret – og bør derfor også rengøres.

LÆS OGSÅ: Sådan vasker du coronavirus ud af vasketøjet

8. Pung, taske og kreditkort

Har du været ude og har rørt ved inficeret materiale – for eksempel en vare i supermarkedet – kan du have overført det til ting, du ofte bruger: Pung, taske, kreditkort, sundhedskort, nøgler og andet.

9. Fodtøj

Når du tager fodtøj af, kan du risikere, at det er inficeret. Det gælder også, når du skal tage fodtøj på og spænde eller snøre det. Du kan også rengøre de steder, hvor dit fodtøj står.

10. Affaldsbeholder

Du rør ved din affaldsbeholder hverdag, når du skal ud med skrald. Både din egen i køkkenet og affaldsbeholderen uden for.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

11. Vandflasker

Har du en vandflaske, du tager med dig, så husk at rengøre den ofte. Også området, hvor din mund er i kontakt med flasken.

12. Fingernegle

Har du lange negle, så vær ekstra opmærksom ved håndvask og sørg for at sæbe neglene grundigt.

LÆS OGSÅ: Sådan virker sæbe og håndsprit mod coronavirus

13. Indkøbsnet og kasser

Bruger du dit eget indkøbsnet, så sørg for at vaske det. Kasser med dagligvarer bør rengøres. Når du har været på indkøb, så sørg for at varerne placeres et sted, du kan rengøre efterfølgende. Rengør også hver enkelt vare – smittede kan have rørt dem i butikken, smitten kan være på varebåndet etc. – brug sprit eller sæbevand.

14. Briller og solbriller

De er tæt på dine øjne. Du rør dem tit og er dine fingre blevet inficeret, så kan smitten sidde på briller og solbriller.

Rådene her er personlige husråd og ikke officielle råd fra Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du din bolig ren

Hvad har vi glemt?

Listen over ting, vi skal være opmærksomme på at rengøre under corona-krisen er lang. Hvad har vi glemt? Du er velkommen med dit råd til rengøring på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2862180737163519?__xts__[0]=68.ARAwx0Rro7aoRNCCfN8U1xEnWaQirqUCinE7QU1bPzphm8gZQGsWCpATcxaFzSkeOdGAc5Qg2qdRmKrejbTjNQvIyug-bycbfsWX-iwjgR4TFVMOTU-E_IER1XW2Hp0f7aAnOy9PGZu_8zKATroy1smnKElNK00F8BjRSDR4lYwb6anFChFFEdBdspTzBGT9i2wCwS6u0W63kqhdmLJ9ltvF-QuLVcttKTHWmMpMThZlla7_WtWH9BYHHsQcCf1p_t2G4PuXhL5_Rof8455cJDT4hMhbRr-Dw3rapu-IhnYUA5ydOwesoUsfBZ5LRmtc5TXeqKZAhoQfZ2FkArTD6LnaAw&__tn__=-R

 

Først publiceret: tirsdag 14. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.