Sådan virker sæbe og håndsprit mod coronavirus

Du har sikkert hørt, at håndvask og håndsprit er den bedste måde at undgå at blive smittet med ny coronavirus.

Men har du måske undret dig over hvorfor?

Den korte forklaring er, at varmt vand og sæbe eller håndsprit fjerner coronavirus fra dine hænder.

Så undgår du, at virussen trænger ind i din krop via din mund, næse eller øjne, når du rører ved dit ansigt.

Men hvad er det egentlig, der sker, når sæben kommer i kontakt med de bittesmå viruspartikler, som kan sidde på hænderne?

Vi dykker ned i sæbens virkning og viruspartiklers opbygning for at give dig forklaringen.

Viruspartiklens opbygning

Hvis vi skal forstå, hvorfor sæbe ødelægger viruspartikler, skal vi først have styr på, hvordan en viruspartikel er opbygget.

»Der ligger en fedtmembran rundt om virussen som den yderste skal. Fedtmembranen består af en masse ‘nøgler’, som låser kroppens celler op,« forklarer Søren Riis Paludan, der er professor ved Afdeling for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Fedtmembranen indeholder altså ‘nøgler’, også kaldet spike-proteiner, der gør virussen i stand til at trænge ind i kroppens celler, og derudover beskytter fedtmembranen også virussens arvemateriale, som kaldes RNA.

Sagt på en anden måde er fedtmembranen altså »den konvolut, som virussen kommer i,« forklarer Søren Riis Paludan.

I denne artikel kan du læse, hvordan coronavirus smitter ved at trænge ind i kroppens celler.

Sæbens opbygning

Vi skal også lige igennem sæbens opbygning for at forstå, hvorfor håndvask med varmt vand og sæbe er så effektivt et middel mod viruspartikler.

Sæbe består af en masse bittesmå fedtmolekyler, der ligner haletudser.

Haletudsens hoved er tiltrukket af vand, så hvis det kommer i kontakt med vandmolekyler, vil det automatisk blive trukket hen imod dem.

Haletudsens hale derimod er tiltrukket af fedt og vil blive trukket hen imod det.

Når du vasker virus af dine hænder med varmt vand og sæbe, vil sæbepartiklernes hale og virussens fedtmembran låse sig sammen som to magnetiske poler.

Samtidig vil sæbens hoved trække imod det varme vand, »og så trækkes viruspartiklen fra hinanden,« siger Søren Riis Paludan.

Fedtmembranen går simpelthen i stykker.

»Virussens RNA-materiale er meget sårbart, så når det ikke længere er beskyttet af fedtmembranen, går det til grunde,« fortsætter professoren.

Hvor meget sæbe skal man bruge for at nedbryde virus?

Hvor stor en mængde sæbe, der skal til, før viruspartiklerne bliver revet fra hinanden, er svært at sige præcist. Det kommer helt an på, hvilken type sæbe du bruger.

Det er nemlig forskelligt fra sæbe til sæbe, hvor stærk sæbemolekylernes ladning er.

Det vil sige, at molekylerne i nogle sæber kan være meget tiltrukket af vand eller fedt, så de har en stærk ladning, mens andre kan være mindre tiltrukket – altså, kan være mindre ladede.

»Hvis ladningen er stærk, river sæbemolekylerne mere effektivt virussens fedtmembran i stykker. Det er også derfor, du kan få tørre hænder, hvis du vasker hænder i sulfo. Sæbens fedtmolekyler er så ladede, at fedtet trækkes ud af dine hænder,« forklarer Søren Riis Paludan.

Men selvom nogle sæber er kraftigere end andre, kan alle håndsæber vaske virus af fingrene. Du behøver altså ikke investere i et bestemt mærke for at være sikret, lyder det fra professoren.

Skal vandet absolut være varmt?

Når du vasker hænder, bliver virus nedbrudt mest effektivt, hvis vandet er lunkent, vurderer Søren Riis Paludan.

»Prøv at forestille dig, at du putter sæbe ned i koldt vand og ser, om du kan røre det ud. Det kan du ikke. Sæben går ikke i opløsning i koldt vand,« siger Søren Riis Paludan.

Hvis sæben ikke bliver opløst, kan du ikke fordele den på hænderne, og så kan sæbens fedtmolekyler ikke blive spredt ud til alle de viruspartikler, der kan sidde på dine hænder, siger han.

Ifølge Søren Riis Paludan er det lunkne vands funktion med andre ord at sørge for, at sæbens partikler fordeles overalt på hænderne. Derfor er det ikke mængden af sæbe, der er afgørende for, hvor effektivt viruspartiklerne fjernes, men det lunkne vand. 

Studier om virkningen af koldt kontra varmt vand er begrænset. Et studie fra 2017, som blev omtalt af flere medier, heriblandt Videnskab.dk, viser dog, at bakterier fjernes lige godt fra hænderne, uanset om vandet er 15 eller 38 grader. De dræbes først ved 60-65 graders varmt vand.

»[Det er] vigtigt at huske, at resultater fra ėt studium udgør ikke en generel sandhed. Og så endda et, hvor der er undersøgt for desinfektion af bakterier, og ikke virus,« skriver Søren Riis Paludan i en efterfølgede mail, som kommentar til studiet. I mailen fastholder han rådet om at bruge lunkent vand, fordi dets evne til at opløse fedtenheder såsom sæbe er bedre. 

Hvordan virker håndsprit mod virus?

Håndsprit virker nogenlunde på samme måde som håndvask.

»Håndsprit angriber også viruspartiklens fedtmembran, men på en lidt anden måde, fordi det indeholder alkohol i stedet for fedtmolekyler,« forklarer Søren Riis Paludan.

Virussens fedtmembran bliver holdt sammen af det vandmiljø, som er ude omkring den. Det er derfor, viruspartiklerne lever indeni små dråber, som vi hoster eller nyser op.

Vandet holder simpelthen fedtmembranen samlet omkring virussens RNA, på samme måde som olie samler sig, hvis du hælder det i vand.

Alkohol har en udtørrende effekt, så når vi gnubber hænderne med håndsprit, vil alkoholmolekylerne få dråberne omkring virussen til at tørre ind. Og så flyder viruspartiklens fedtmembran ud og går i opløsning.

Denne artikel stammer fra videnskab.dk, hvor du kan læse meget mere om, hvad videnskaben siger om corona-virus.

Først publiceret: mandag 13. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:34