Der findes mange tips og tricks, som kan lette hverdagen med nedsat syn. Mange af dem findes i din smartphone.

Der findes mange tips og tricks, som kan lette hverdagen med nedsat syn. Mange af dem findes i din smartphone.

Brug kontrast på mobilen, når synet driller

Få svar på hvordan du indstiller din smartphone, så en god kontrast hjælper dig til at læse og navigere på den lille skærm.

Senest opdateret: onsdag 24. april 2024

Den rigtige kontrast mellem baggrund på din smartphone og tekst og apps gør det nemmere at læse og navigere på telefonen. Ofte hjælper en mørk/sort baggrund med hvid tekst gevaldigt på læsningen.

Alle nye telefoner og computere er faktisk født med indstillinger netop til at gøre det nemmere for personer med nedsat syn og høretab. Det kaldes tilgængelighed – prøv at søge på ordet “tilgængelighed” på din telefon eller computer, så vil du finde en masse indstillinger, du kan teste af.

Herunder en guide til at sætte kontrast på din telefon:

Få kontrast på iPad og iPhone

Du kan gøre to ting:

  • Vælg Indstillinger > Tilgængelighed > Skærm & tekststørrelse 
    Prøv forskellige ting af: For eksempel “Forøg kontrast” eller “Smart inverter”
  • Eller søg på “Kontrast”

Vælg ‘Mørk’ på iPhone

Ønsker du mørk baggrund på telefonen kan du enten

  • Gå til Indstillinger > Skærm og lysstyrke > vælg Mørk
  • søge på Mørk på telefonen – vælg Udssende: Skærm og lysstyrke

Aktiver ‘mørkt tema’ på Android

Åbn indstillinger > Hjælpefunktioner > Farve og bevægelse > Vælg ‘mørkt tema

Prøv dig frem til andre smarte funktioner ved at søge på tilgængelighed

Klik dig videre til oversigt over hjælpefunktioner i Android (åbner i et nyt vindue på support.google.com)

Gode råd og viden om synstab

Faglige Seniorer har samlet relevant viden til seniorer med begyndende synstab på hjemmesiden synstab.dk.

Her kan du få svar på dine spørgsmål om øjensygdomme og symptomer. Du får også masser af information om dine rettigheder i forhold til øjensygdomme samt tips og tricks til at indrette hjemmet, motionere og bruge digitale hjælpemidler.

Synstab er et samarbejde mellem Faglige seniorer og Dansk Folkehjælp og er støttet af Veluxfonden.

Først publiceret: tirsdag 23. april 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 24. april 2024 kl. 09:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.