En patient i en hospitalsseng lytter til en sundhedsprofessionel, der holder en clipboard, mens de taler om forebyggelse af hospitalsinfektioner.

Mange bærer CPO-bakterier i tarmen uden at blive syge. Sundhedsstyrelsen vurderer, at alvorlige infektioner er sjældne og især kan ramme mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede.

Resistente bakterier spreder sig fortsat på danske hospitaler

Flere patienter i Danmark får påvist CPO-bakterier, som flere typer antibiotika ikke virker mod. Bakterierne kan leve i tarmen uden at give symptomer, men en alvorlig infektion kan være livstruende, især for patienter, der i forvejen er syge eller svækkede.

Senest opdateret: fredag 20. november 2026

I 2025 fik 591 patienter i Danmark påvist resistente CPO-bakterier. Det er 12 procent flere end året før. Mange bærer bakterierne uden at blive syge, men hvis de giver en alvorlig infektion, kan det være svært at finde antibiotika, der virker.

På et dansk hospital blev resistente bakterier fundet i toiletterne. Senere fandt man nært beslægtede bakterier hos patienter.

Samtidig blev 176 patienter knyttet til 34 udbrud. Året før var det 166 patienter i 33 udbrud. Opgørelsen tæller også patienter, der bar bakterierne uden symptomer.

Det omtaler Statens Serum Institut (SSI) i sin seneste opgørelse over CPO-bakterier. Nogle udbrud i det danske sundhedsvæsen har stået på i flere år.

“Når et udbrud først har etableret sig, kan det være vanskeligt at få fuldstændig under kontrol,” siger Anders Rhod Larsen, sektionsleder ved SSI.

Nye tilfælde 13 år efter udbruddets start

I 2012 begyndte et udbrud med den resistente tarmbakterie Citrobacter freundii i Nordjylland. Efterhånden dukkede bakterien også op hos patienter i andre dele af landet.

Spredningen skete især, når patienter blev flyttet mellem regionerne. I 2025 blev 12 nye patienter knyttet til udbruddet. Ved årets udgang havde det omfattet 125 patienter i alle fem regioner.

Også et udbrud med en resistent variant af E. coli, der begyndte i 2015, gav nye tilfælde ti år senere. Det har især berørt patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden. I 2025 blev 11 patienter knyttet til det udbrud, som ved årets udgang havde omfattet 122 patienter.

Forskerne kan følge udbruddene over så mange år, fordi de sammenligner bakteriernes arvemateriale. På den måde kan de opdage, at en bakterie fra en ny patient er nært beslægtet med bakterier, der blev fundet hos andre patienter flere år tidligere.

Håndhygiejne og rengøring kan bremse smitten

CPO-bakterier kan leve i tarmen i lang tid, uden at den, der bærer dem, mærker noget. De kan komme ud med afføringen og spredes især ved tæt kontakt, ofte via hænderne.

På et hospital har det derfor betydning, hvor konsekvent personalet udfører håndhygiejne mellem patientkontakter, og hvor grundigt toiletter og udstyr bliver rengjort. Ved almindeligt samvær med familie og venner vurderer Sundhedsstyrelsen, at risikoen for smitte er meget lille.

Det europæiske smittecenter ECDC vurderer, at fortsat smitte på hospitaler i flere europæiske lande tyder på, at forholdsreglerne nogle steder ikke bliver fulgt eller kontrolleret godt nok. Hvor udbredte bakterierne allerede er, og hvordan antibiotika bruges, spiller også ind.

Derfor spørger hospitalet til behandling i udlandet

CPO er mere udbredt i mange andre lande end i Danmark.

Hvis du skal indlægges i Danmark og inden for de seneste seks måneder har fået behandling på et hospital eller en klinik uden for Norden, kan du derfor blive undersøgt for CPO. Det gælder blandt andet, hvis opholdet varede over et døgn, eller hvis du blev opereret. Bakterierne kan påvises i en afføringsprøve eller ved en podning fra endetarmen.

Hvis prøven viser CPO, kan hospitalet bruge en enestue og lade personalet tage handsker og overtrækskittel på ved pleje og behandling. Det sker for at begrænse smitten til andre patienter. Hvis du ved, at du bærer CPO, er det også en oplysning, lægen kan bruge, når du får en infektion og skal have antibiotika.

Hvad kan bakterierne gøre ved kroppen?

CPO er en fællesbetegnelse for bakterier, der danner et enzym, som kan sætte en type antibiotika ud af spil. Det gælder blandt andet resistente varianter af de almindelige tarmbakterier E. coli og Klebsiella pneumoniae.

Hvis bakterierne giver en infektion, sidder den oftest i urinvejene eller i blodbanen. De kan også give lungebetændelse.

Symptomerne afhænger af, hvor infektionen sidder. Svie og hyppig vandladning kan være tegn på blærebetændelse. Feber og smerter i siden eller ryggen kan være tegn på, at infektionen har bredt sig til nyrerne.

Alvorlige CPO-infektioner er sjældne og kan især ramme mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede. En infektion i blodbanen kan være dødelig.

Det europæiske smittecenter ECDC peger på, at der er færre antibiotika at vælge imellem, og at det kan forsinke behandlingen med et middel, der virker.

Først publiceret: fredag 20. november 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 20. november 2026 kl. 18:39

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form