En person, der sidder i en stol og holder sig for maven med begge hænder, mens vedkommende lider af en tarminfektion.

Bakterien kan give diarré og betændelse i tarmen. Nogle mennesker bærer den uden at være syge.

Diarré efter antibiotika kan skyldes alvorlig tarminfektion

En infektion med tarmbakterien Clostridioides difficile kan give et alvorligt sygdomsforløb med vandig diare - især hos svækkede ældre. Hvert år bliver der konstateret omkring 4.500 tilfælde i Danmark.

Senest opdateret: tirsdag 6. oktober 2026

Diarré efter en antibiotikakur går ofte over af sig selv. Men fortsætter diarréen, eller bliver du samtidig syg og svækket, kan årsagen være tarmbakterien Clostridioides difficile – forkortet C. difficile.

Infektionen kan ramme alle, men ældre er særligt udsatte.

“Vi ved, at halvdelen af alle patienter med CDI er over 75 år,” siger Christian Lodberg Hvas, klinisk professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, til Aarhus Universitets hjemmeside.

CDI er forkortelsen for infektionen med bakterien.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) bliver der hvert år konstateret omkring 4.500 tilfælde i Danmark. Omkring 3.500 er ifølge instituttet erhvervet i forbindelse med indlæggelse og behandling på hospital.

Antibiotika kan give bakterien plads

I tarmen lever der normalt mange forskellige bakterier. De hjælper blandt andet med fordøjelsen og beskytter mod bakterier, som kan gøre os syge. Tilsammen kaldes de ofte tarmfloraen.

Antibiotika kan forstyrre balancen. Så kan C. difficile få plads til at formere sig og danne giftstoffer, der giver diarré og betændelse i tarmen.

Risikoen for at blive syg stiger med alderen. Infektionen kan være livstruende, især for mennesker, der i forvejen er svækkede eller har kroniske sygdomme.

Du behøver dog hverken at have fået antibiotika eller at have været indlagt for at få infektionen. SSI beskriver også tilfælde hos mennesker, som ikke har været indlagt på hospital inden for de seneste 30 dage.

Bakterien kan desuden findes i tarmen uden at give symptomer. Det gælder omkring tre procent af raske voksne.

Håndsprit er ikke nok

Bakterien kan danne sporer, som overlever i uger eller måneder på eksempelvis toiletter og andre overflader. Herfra kan de spredes via hænder.

Sporerne tåler alkohol. Derfor er håndsprit alene ikke nok til at forebygge smitte. Håndvask med vand og sæbe er vigtig for at fjerne sporerne fra hænderne.

Infektionen kan behandles

Lægen kan få undersøgt en afføringsprøve, hvis der er mistanke om C. difficile. Infektionen behandles typisk med antibiotika, der virker mod bakterien.

Hvis sygdommen vender tilbage, eller behandlingen ikke hjælper tilstrækkeligt, kan patienten få overført tarmbakterier fra en rask donor. Det kaldes en fæcestransplantation.

Behandlingen kan også tilbydes ved den første infektion, hvis sygdommen er særlig alvorlig, eller lægen vurderer, at der er stor risiko for, at den kommer igen.

Der er risiko for tilbagefald efter behandling. Risikoen stiger, hvis man allerede har haft infektionen flere gange.

Kontakt lægen ved diarré efter en kur

Kontakt lægen, hvis du får diarré under en antibiotikakur eller i ugerne efter. Vær særligt opmærksom, hvis du også får feber eller smerter i maven.

Fortæl lægen, hvilken antibiotika du har fået, og hvornår du tog den. Kontakt også lægen, hvis diarréen vender tilbage efter behandling for C. difficile.

Stop ikke selv en ordineret kur. Lægen skal vurdere, om behandlingen skal ændres.

Kort om Clostridioides difficile

  • Bakterien kan give diarré og betændelse i tarmen. Nogle mennesker bærer den uden at være syge.
  • Infektionen opstår ofte efter antibiotikabehandling, som kan forstyrre tarmfloraen og give bakterien plads til at formere sig.
  • Ældre og svækkede er særligt udsatte for et alvorligt sygdomsforløb.
  • Bakterien kan danne sporer, som spredes via hænder og overflader. Håndsprit alene er ikke nok. Håndvask med vand og sæbe er vigtig.
  • Infektionen kan behandles, men kan komme igen. Ved tilbagefald kan overførsel af tarmbakterier fra en rask donor være en mulighed.
  • Kontakt lægen ved diarré under eller efter en antibiotikakur, især hvis du også får feber eller mavesmerter. Stop ikke kuren uden at tale med lægen.

Kilder: Statens Serum Institut og sundhed.dk.

Først publiceret: tirsdag 6. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 6. oktober 2026 kl. 10:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form