Snart slut med pantfrie grænse-bajere
Fra 2029 er det slut med at købe pantfrie øl og sodavand syd for grænsen, lyder det fra EU;
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Det er konsekvensen af, at EU-Parlamentet onsdag vedtog den såkaldte emballageforordning, der blandt andet skal mindske mængden af plastik, der havner i naturen.
Forordningen siger også, at der senest fra og med 2029 skal opkræves pant af dåser og flasker i alle EU-lande.
Dermed bortfalder den tyske særordning, der gør det muligt at slippe for at betale pant, hvis man eksporterer dåser til et andet EU-land.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at emballageforordningen er en sejr for den danske natur.
Dansk Erhverv anslår, at der hvert år kommer 650 millioner dåser uden pant til Danmark. Selv om mange genbruges, havner en del også i naturen.
Handler du i grænsebutikker?
Hvad mener du?
Er det efter din mening godt eller skidt, at der fra 2029 skal betales pant af øl og sodavand i grænsebutikkerne?
Din mening er velkommen på Faglige Seniorers hjemmeside.
Først publiceret: onsdag 24. april 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:08