Det er ikke sidste dag på jobbet for mange tusinde. Pensionsalderen stiger, og de må derfor vente med at gå på folkepension,

For første gang i årevis: Færre danskere er på folkepension

For første gang i årevis falder antallet af folkepensionister. Færre går på folkepension. Årsag: Højere pensionsalder.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Selv om vi bliver ældre og ældre, er der færre folkepensionister i Danmark.

Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

I januar var der var i alt 1.145.000 danskere på folkepension. Det er knap en procent færre i forhold til samme tidspunkt året før. Det samlede antal folkepensionister har ellers været støt stigende gennem en årrække.

Flest folkepensionister var registeret i 2019, hvor 1.156.000 danskere var på folkepension.

I takt med at pensionsalderen hæves gradvist, vil antallet af yngre folkepensionister fortsat falde de kommende år.

Danmarks Statistik

”Antallet af ældre i befolkningen stiger fortsat, men samlet set er der altså færre folkepensionister på grund af det markante fald i antallet af 65-årige pensionister. I takt med at pensionsalderen hæves gradvist, vil antallet af yngre folkepensionister fortsat falde de kommende år,” forklarer Danmarks Statistik.

SENIORHÅNDBOGEN: Hvornår kan jeg gå på pension

Antallet af nye pensionister halveret

Der kom 37.100 nye folkepensionister til i løbet af 2019. Det er tæt på en halvering i forhold til 2018, hvor der var en tilgang på 67.200 folkepensionister. Det markante fald skyldes, at pensionsalderen i januar 2019 blev hævet fra 65 år til 65,5 år.

Det betyder, at kun halvdelen af årgangen født i 1954 fik mulighed for at gå på pension i 2019.

LÆS OGSÅ: Pensionsalder hæves: Du kan blive i a-kassen til du går på folkepension

Flere tusinde nye pensionister over 70 år

Også tilgangen af danskere, der i alderen 65 til 69 år går på folkepension, falder dramatisk. 64.900 personer i den aldersgruppe gik på folkepension i 2018 – mens tallet kun var 35.000 personer i 2019.

En mindre del af de nye pensionister er dem, der har valgt at udskyde folkepension til efter at de er fyldt 70 år og derover. De udgør samlet 2.000 personer, oplyser Danmark Statistik.

Den 1. juli i år hæves pensionsalderen igen – denne gang til 66 år.

Hvad mener du?

Færre går på folkepension, fordi pensionsalder er hævet til 65,5 år og fortsat stiger. Hvad er din holdning til den stigende pensionsalder? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side

ANTALLET AF FOLKEPENSIONISTER FALDERSelv om vi bliver ældre og ældre, er der færre folkepensionister i Danmark….

Slået op af Faglige SeniorerMandag den 20. april 2020

Først publiceret: mandag 20. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.