Fra nytår hæves pensionsalderen til 65 1/2 år. Men man skal ikke frygte at komme til at gå et halvt år uden arbejdsløshedsforsikring.

Pensionsalder hæves: Du kan blive i a-kassen til du går på folkepension

Du bliver ikke smidt ud af a-kassen, selv om folkepensionsalderen fra nytår stiger til 65 ½ år. Her hæves aldersgrænsen nemlig tilsvarende.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Medlemmer af en a-kasse behøver ikke frygte, at de bliver smidt ud et halvt år før de kan gå på folkepension.

Hidtil har man kunne sikre sig som medlem af en a-kasse indtil man fylder 65 år.

Men fra nytår hæves folkepensionsalderen til 65 ½ år.

Aldersgrænse hæves i a-kasse

Og hvad så med det halve år, hvor man er på arbejdsmarkedet. Er man så uden arbejdsløshedsforsikring?

Nej, for alderen for, hvornår man skal forlade a-kassen er hævet tilsvarende til 65 ½ år fra 1. januar 2019.

Aldersgrænsen for hvornår man ikke længere kan oppebære arbejdsløshedsforsikring følger folkepensionsalderen, oplyser af Danske A-kasser, Verner Sand Kirk.

”Man skal først skal forlade A-kassen, når man fylder 65 ½ år,” bekræfter han.

Kan fortsætte som seniormedlem

Verner Sand Kirk oplyser, at det er muligt at fortsætte i a-kassen som seniormedlem, hvor man ikke har ret til dagpenge eller andre ydelser, men kan få råd og vejledning og har ret til hjælp til jobsøgning.

Seniormedlemmer betaler ikke fuldt kontingent, men kun det såkaldte administrationsbidrag. Hos de fleste A-kasser er det omkring 100 kroner om måneden.

Der er dog kun et par hundrede, der benytter muligheden for at blive i a-kassen som seniormedlemmer.

Ophør af medlemskab

Reglerne om ophør af medlemskab af en a-kasse fremgår af kapitel 8 i Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring:

§ 43. Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf. dog § 44, stk. 1, eller ved medlemmets død.

Først publiceret: tirsdag 11. december 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.