Danmarks ældste nogensinde var medlem af nazistpartiet: Nu fortæller hun hvorfor

112-årige Kirsten Schwalbe fra Struer var i sin ungdom skrevet ind i det danske nazistparti, DNSAP.

Det bekræfter hun over for TV MIDTVEST.

“Ja, jeg var skrevet ind. Min mand spurgte mig om det, og jeg sagde, at jeg var ligeglad. Jeg var ikke spor interesseret i politik, så jeg gjorde bare, som han syntes, jeg skulle gøre,” siger Kirsten Schwalbe.

Nyheden kommer to dage efter, at Kirsten Schwalbe blev kåret som den ældste dansker nogensinde med 112 år og 218 dage.

Efter at andre medier har valgt at omtale Kirsten Schwalbes fortid, har vi givet hende mulighed for at fortælle sin version og fået historikere til at efterprøve den.

Indmeldelsen i det danske nazistparti skete i 1941, da Kirsten Schwalbe var 27 år gammel.

Manden fik betaling

I 1940’erne arbejdede hendes daværende mand, Laurits Schwalbe, som ravsliber og rejste derfor rundt i landet.

Kirsten Schwalbe fortæller, at han i den forbindelse blev tilbudt et økonomisk beløb for at medbringe nogle breve. Det krævede dog, at han meldte sig ind i det danske nazistparti.

Ifølge Kirsten Schwalbe takkede han ja til tilbuddet, og nogle måneder senere meldte hun sig også selv ind i partiet på opfordring af sin mand.

“Jeg tænkte ikke særligt meget over det, udover at vi så kunne købe det lille hus, vi havde set på. Jeg skrev bare under, og så var det det.”

Kirsten Schwalbe fortæller, at hun i dag har det dårligt med, at hun var medlem af partiet.

“Men det er jo ikke noget at gøre ved det. Det er det, jeg har fortrudt mest – at jeg ikke satte mig ind i, hvad det var. Jeg vidste ikke, at det ville betyde noget i det lange løb.”

Sympatiserede du med nazisterne?

“Overhovedet ikke. Jeg vidste knap nok, hvad det var, for jeg har aldrig interesseret mig for politik. Jeg synes, det er uretfærdigt, at jeg skal bøde for det nu efter 70 år. Dengang satte konerne sig ikke ind i sådan noget – det lod de mændene om. Derfor synes jeg, det er urimeligt, at det er mig, det skal gå ud over.”

Manden stod for det politiske

Troels Solgaard Andersen har en ph.d. i historie fra Aarhus Universitet og har blandt andet arbejdet indgående med besættelsestiden under Anden Verdenskrig.

Han fortæller, at det typisk var manden, der stod for det politiske arbejde i hjemmet i tiden under Anden Verdenskrig – også når det handlede om indmeldelser i politiske partier.

Dog var det heller ikke unormalt, at kvinderne var politisk aktive, fortæller han.

“Det tyder jo på, at det her var på mandens initiativ. Han kunne måske få en karriere ved det eller komme tættere på magten. Han kunne måske få adgang til møder eller planlægning, hvis han havde ambitioner om noget politisk,” siger Troels Solgaard Andersen.

Kvinder var påhæng

Kirsten Schwalbe meldte sig ind i DSNAP nogle måneder efter sin mand, og det var ofte sådan, det foregik under besættelsen. I bogen ”I hagekorsets skygge : de danske nazister i Aalborg 1931-45”, der undersøgte danske nazister og deres motivation for at melde sig ind, skriver historiker Martin Larsen:

“Kvinderne var ”påhæng” til de nazistiske mænd, der trak kvinderne ind i det nationalsocialistiske miljø. Ved at undersøge Bovrupkartoteket kan man konstatere, at de nazistiske kvinder i mange tilfælde var gift med mænd, som også var medlemmer af DNSAP.”

Historiker Troels Solgaard Andersen fortæller også, at mange danskere på daværende tidspunkt ikke nødvendigvis havde et indgående kendskab til de grusomheder, som nazisterne begik under Anden Verdenskrig.

“Så der kan sagtens have været en stor uvidenhed om, hvad nazismen var for noget. Men hvis man er meget uvidende om noget, hvorfor så melde sig ind?”

Historikeren understreger dog, at den nazistiske ideologi var kendt under krigen, selvom det fulde omfang af nazisternes krigsforbrydelser ikke nødvendigvis var nået ud i det danske samfund.

Særlige regler

I dag gælder der i øvrigt nogle særlige regler for de personer, der fremgår på det såkaldte Bovrupkartotek – en liste over danskere, der var medlem af det danske nazistparti, DSNAP.

Allerede i 1946 blev der nedlagt fogedforbud mod salg og biblioteksudlån af Bovrupkartoteket, og den digitale database er i dag indrettet til kun at offentliggøre oplysninger om personer, der har været døde i mindst ti år – netop for at beskytte nulevende mennesker mod oplysninger, som kan få alvorlige konsekvenser for deres personlige anseelse.

Jeg fortryder

Kirsten Schwalbe fortryder, at hun tilbage i 1940’erne ikke satte sig ind i, hvad hun havde skrevet under på dengang.

Hun tager klart og tydeligt afstand fra de grusomheder, der fandt sted under krigen, og generelt synes hun, det er forfærdeligt, at der overhovedet findes krig i den verden, vi lever i.

“Jeg kan ikke fordrage krig, og jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke holder op med det. Men der har været krig alle dage, og det vil der nok blive ved med at være. Nu slås Rusland og Ukraine.”

Men nogen vil nok tænke nu, at du holdt med tyskerne?

“Ja, men det gjorde jeg ikke, for jeg holdt ikke med nogen som sådan. Hvis alle var enige om, at der ikke var krig, kunne vi få fred på jorden, og dét ville jeg arbejde for, hvis det var,” siger Kirsten Schwalbe.

Hvad mener du?

Er det OK at aviser skriver om, hvad man gjorde galt for mange år siden? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 16. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 16. oktober 2026 kl. 22:22