Pas på: Uden testamente arver de forkerte

Hvorfor betale for et testamente, hvis ens ægtefælle eller børn alligevel arver pengene?

Sådan tænker mange tilsyneladende.

En ny undersøgelse blandt Faglige Seniorers medlemmer viser, at omkring halvdelen ikke har oprettet et testamente.

Det interessante er hvorfor.

Mange har ikke glemt det eller skubbet den ubehagelige opgave foran sig.

De har helt bevidst vurderet, at de ikke behøver et testamente, fordi arveloven allerede fordeler deres arv, som de ønsker.

Det kan de have ret i – men langtfra altid.

Familieforhold er ikke altid så enkle, som de ser ud.

Lad os tage et par eksempler.

1. Lever du sammen med en partner uden at være gift, arver I ikke automatisk hinanden. Det gælder også, selv om I har boet sammen i mange år eller har fælles børn.
2. Lever du i en sammenbragt familie med både fællesbørn og særbørn, kan arven ende et andet sted eller blive fordelt anderledes, end du havde forestillet dig.

Direktør i Faglige Seniorer Palle Smed er overrasket over, at forholdsvis få seniorer har oprettet et testamente.

”Et testamente er eneste sikkerhed for, at din arv går præcis til dem, du ønsker. Når halvdelen i undersøgelsen ikke har oprettet et testamente, er der med garanti mange, der bør overveje det”, siger han.

”I Faglige Seniorer kan vi hjælpe, hvis nogen er i tvivl. Vi samarbejder med eksperter, der kan rådgive om, hvorvidt et testamente er relevant og vigtigt for, hvor din arv havner,” siger Palle Smed.

Når arveloven ikke er nok

I et ægteskab med fællesbørn kan arvelovens regler sagtens svare til familiens ønsker.

Hvis den ene ægtefælle dør, arver den anden som udgangspunkt halvdelen af arven, mens børnene deler den anden halvdel. Den efterlevende ægtefælle kan desuden normalt vælge at sidde i uskiftet bo.

Men lever du i en sammenbragt familie, kan problemstillingen være en anden.

Her gælder det nemlig, at særbørn kun arver deres egen biologiske forælder – ikke automatisk stedforælderen.

Det kan give meget forskellige resultater afhængigt af, hvem af ægtefællerne der dør først.

Et eksempel:

Peter og Lise er gift. Peter har en søn fra tidligere, og sammen har de en datter.

Hvis Peter dør først uden testamente, arver Lise som udgangspunkt 50 procent, mens Peters søn og parrets fælles datter deler de øvrige 50 procent.

Hvis Lise senere dør, arver fællesdatteren efter Lise, mens Peters søn ikke automatisk arver noget efter sin stedmor.

Rækkefølgen af dødsfaldene kan derfor få stor betydning for, hvor familiens formue til sidst ender.

Hvis Peter ønsker, at hans søn og datter i sidste ende skal arve mere lige, kan han oprette et testamente.

”Et testamente er ikke bare et standarddokument, der passer til alle. Det skal afspejle den enkeltes ønsker, familieforhold og situation” siger direktør i det juridiske rådgivningsfirma Replik, Thomas Funch.

”Vi oplever, at mange tror, at de på forhånd ved præcis, hvad de ønsker, men når vi som jurister får mulighed for at stille spørgsmål og tale muligheder og konsekvenser igennem, viser det sig ofte, at det faktisk er noget andet, klienten ønsker, siger Thomas Funch.

Samlevende kan stå helt uden arv

Et testamente kan også være særlig vigtigt, hvis man lever sammen uden at være gift.

For selv om et par har boet sammen i mange år og måske også har fælles børn, arver de ikke automatisk hinanden.

Har de fælles børn, vil børnene som udgangspunkt arve efter den afdøde, mens den efterlevende samlever ikke automatisk får del i arven.

Det kan få stor betydning, hvis en stor del af formuen for eksempel er bundet i en fælles bolig.

Nogle vil gerne – men udskyder

Der er også en anden gruppe i Faglige Seniorers undersøgelse.

471 medlemmer svarer, at de faktisk har udskudt et testamente, som de gerne ville have oprettet.

Her handler det mindre om arveloven og mere om praktiske barrierer.

Nogle ved ikke, hvor de skal begynde. Andre synes, det virker kompliceret eller dyrt. Og nogle er usikre på, hvilke regler der gælder netop for dem.

Det er altså ikke nødvendigvis lysten til at få styr på arven, der mangler. Det kan lige så godt være det første skridt.

En jurist kan give tryghed

Når medlemmer uden testamente i undersøgelsen bliver spurgt, hvilken hjælp de foretrækker, er svaret ret klart: De vil gerne have et menneske med.

Personlig rådgivning hos en jurist er den mest populære løsning. Og blandt dem, der godt kan forestille sig at ordne testamentet digitalt, ønsker mange stadig, at en jurist gennemgår det, inden de skriver under.

Bekymringen ved digitale testamenter handler især om risikoen for at lave fejl og om ikke at kunne få personlig hjælp. Langt færre peger på selve teknologien som problemet.

”Jeg ser ikke den digitale løsning og den personlige rådgivning som modsætninger. Tværtimod kan det digitale gøre det nemmere at komme i gang, mens samtalen med en jurist sikrer, at man får tænkt de vigtige ting igennem”, siger Thomas Funch.

Få flere nyheder, tips og råd om arv og testamente. Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Brian & Susanne. Klik her.

Først publiceret: tirsdag 13. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. oktober 2026 kl. 13:10