Det er gratis for ældre over 65 år at blive vaccineret mod lungebetændelse. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke opfordrer nu i en video indtrængende ældre til at tage imod tilbuddet. Foto fra videoen.

Minister med kæmpe opfordring til ældre: Tag imod det her tilbud

I en video appellerer sundheds- ældreminister Magnus Heunicke nu ældre til at blive vaccineret mod lungebetændelse. Vaccinationen er gratis.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke er nu på banen med en indtrængende opfordring til landets ældre om at tage imod det gratis tilbud om at lade sig vaccinere mod lungebetændelse – den såkaldte pneumokok-vaccination.

Det sker i en video, hvor ministeren appeller direkte til ældre og sårbare.

Tag imod det her tilbud. Det er et lille prik med en kæmpestor betydning.

Magnus Heunicke, sundheds- og ældreminister

”Vi er ikke altid helt så gode, som vi burde være til at lade os vaccinere i Danmark. Men den her gang er det altså ekstra vigtigt. Derfor en kæmpe opfordring. Tag imod det her tilbud. Det er et lille prik med en kæmpestor betydning”, siger Magnus Heunicke blandt andet i videoen, der specielt opfordrer alle ældre over 65 år til at tage imod den nye mulighed for at blive gratis vaccineret.

“Vi er nu klar til at vaccinere dem, der er allermest udsat for alvorlig sygdom som for foreksempel alvorlig lungebetændelse eller blodforgiftning”, siger ministeren.

Vaccination kan ske ved henvendelse til egen læge.

Du kan også læse mere om vaccination, hjemmevacination og rabatordning hos Danske Lægers Vaccinations Service.

LÆS OGSÅ: Corona: Nu kan du blive vaccineret gratis mod lungebetændelse

Fra efteråret gratis for alle over 65 år

Vaccinen dækker mod lungebetændelse i 5 år og er gratis for ældre på plejehjem, personer over 65 år med visse kroniske lidelser samt personer under 65 år med særlig høj risiko for alvorlig pneumokoksygdom.

I efteråret bliver vaccinen så også gratis for alle over 65 år.

Læs også: Stor forvirring: Skal man have 1 eller 2 vacciner mod lungebetændelse

Skal forhindre overbelastning

Vaccinationerne skal sikre, at færre rammes af den alvorlige pneumokoksygdom, der kan give lungebetændelse, meningitis og blodforgiftning.

Samtidig er det målet, at vaccinationerne kan medvirke til at forhindre, at sundhedsvæsenet bliver overbelastet under corona-krisen, når færre skal indlægges med lungebetændelse. Vaccinen i sig selv beskytter ikke mod coronavirus.

LÆS Sundhedsstyrelsens meddelelse om pneumokokvaccination.

Se vidoen med ministerens appel om at lade sig vaccinere:

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Vil du vaccineres?

Hvad siger du? Vil du tage imod den gratis vaccination mod lungebetændelse? Kom med din kommentar til ministerens opfordring på Faglige Seniorers Facebook-side.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Først publiceret: lørdag 25. april 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.