Advarsel: Ser du dette på Facebook, må du IKKE klikke på linket
Lige nu florerer en ny slags svindel på Facebook.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Du er sikkert nysgerrig. Hvem besøger din Facebookprofil? Men det kan man altså ikke se. Den funktion findes ikke.
Men ønsket om at se det, bruger smarte svindlere på Facebook, når de laver et opslag som dette.
Det ser ud som om, at det er min ven Michael, som har delt opslaget, men det er slet ikke ham, der står bag.
En svindler har misbrugt hans profil og tagget flere af hans venner.
Læg mærke til navnet på hjemmesiden. Det lyder ikke særligt troværdigt, vel?
Hvem vil ikke gerne tjene en ekstra månedsløn?
Her er et lignende eksempel, som handler om at tjene penge.
Det er præcis den samme form for svindel, men denne gang er det en ekstra månedsløn, som skal lokke os i fælden.
Svindleren er ekstra smart og har også tilføjet en kommentar til opslaget.
Du skal IKKE klikke på linket. Det går til en svindelside, som i dette tilfælde misbruger Mads Mikkelsens navn og en række danske medier.
Hvad skal man gøre, når ens profil er blevet misbrugt?
Når din profil bliver misbrugt på Facebook skyldes det ofte, at svindlerne har høstet dit brugernavn og password til Facebook. De kan have købt det hos andre svindlere eller du kan være blevet snydt til at oplyst dem. Derfor skal du som Thomas straks ændre din adgangskode på Facebook.
Du kan ændre din adgangskode her. Der kan du også se, hvor og hvornår du er logget på Facebook.
Hvad er social engineering?
Social engineering er både i familie med hacking og spam.
Det er et begreb som dækker over den form for svindel, hvor kriminelle udnytter sociale interaktioner og psykiske kneb til at narre en person eller en virksomhed til at udlevere informationer, give adgang til systemer eller at overføre penge og stjæle personlige oplysninger.
Kilde: e-mærket
Først publiceret: fredag 22. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:52