Den livslange garanterede pension, ATP har lovet medlemmerne, står ved magt uagtet, at de finansielle markeder har været markant faldende i årets første kvartal.

ATP fastholder pensionsgaranti trods økonomisk uro

Folkepensionister kan se frem til at få udbetalt uændret ATP-pension. Uanset om corona-krisen kradser. Det garanterer direktør.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Mange pensionister eller lønmodtagere tæt på pensionsalderen ser med frygt på fremtidens vilkår for deres pension. TV, radio og aviser melder om store tab på kapitalmarkederne på grund af  corona-krisen.

Men nu udsteder pensionsgiganten ATP en garanti for de udmeldte pensioner.

“Den livslange garanterede pension, som vi har lovet medlemmerne, står ved magt uagtet, at de finansielle markeder har været markant faldende i årets første kvartal”, siger ATP’s administrerende direktør Bo Foged.

Udmeldingen har har stor betydning for landets pensionister. 40 % af landets pensionister har kun ATP som supplerende pension ved siden af folkepensionen. ATP er for mange den vigtigste pension ud over folkepensionen.

Hårdt ramt

ATP er naturligvis hårdt ramt af den økonomiske nedtur i kølvandet på corona-krisen.

Men når direktøren alligevel kan udstede en garanti for de udmeldte pensioner, så skyldes det den særlige forretningsmodel, som er kernen i ATP’s langsigtede strategi.

Ifølge den er der et betydeligt garantielement, som sikrer, at pensionerne klarer sig så godt igennem en ekstrem situation som den nuværende.

Værdien af de garanterede pensioner steg i første kvartal med 32,1 milliarder kroner og dermed virker afdækningen efter hensigten om at beskytte pensionerne. Den samlede værdi af de garanterede pensioner var ultimo marts på 791,2 milliarder kroner.

De værdier, som skal sikre pensionernes realværdi på sigt, er naturligvis udfordret. ATP’s investeringer har på grund markedsudviklingen oplevet et negativt afkast på 29,2 milliarder kroner i første kvartal. Men da man i årene forinden har genereret store afkast så er der en del at tære på.

ATP’s administrerende direktør oplyser, at man kan garantere medlemmerne det som man har lovet dem. Men på kort sigt betyder resultatet desværre også forringede muligheder for at forhøje pensionerne.

Først publiceret: tirsdag 26. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:34

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.