Det lykkedes seks unge at bedrage ældre for knap 11 millioner kroner. De udgav sig for at være fra banken.

Unge tiltalt: Bedrog ældre over telefonen 680 gange – scorede 11 millioner kroner

Ældre blev ringet op og franarret personlige oplysninger - blandt andet NemID. Seks personer tiltalt for 680 tilfælde af bedrageri i mod ældre.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

En kæmpesag om telefonsvindel kommer nu for retten Seks unge mænd er tiltalt for at have snydt og bedraget ældre borgere for knap 11 millioner kroner.

Bedragerierne er foregået ved, at de tiltalte har ringet til ældre og fortalte at de var fra banken. Herefter har de de overtalt de ældre til at oplyse blandt andet personnumre og koder fra NemID-nøglekort.

De er tiltalt for 680 tilfælde af bedrageri mod ældre.

Bedragerierne er foregået organiseret og systematisk over 10 måneder.

Rasmus von Stamm, senioranklager

Det lykkedes i 157 tilfælde de tiltalte at skaffe sig adgang til personernes netbank og overføre i alt knap 11 millioner kroner fra disse konti til andre konti, som de tiltalte havde rådighed over.

De tiltalte er 4 danske statsborgere og 2 afghanske statsborgere i alderen fra 20 til 24 år.

Organiseret og systematisk over 10 måneder

“Der er tale om en meget omfattende og alvorlig sag om databedrageri, som vi sjældent ser i denne størrelsesorden. Det er politiet og anklagemyndighedens opfattelse, at bedragerierne er foregået organiseret og systematisk over 10 måneder”, siger senioranklager Rasmus von Stamm.

Bedragerierne er foregået i perioden november 2018 til august 2019 og spænder over flere politikredse.

Den 15. august 2019 anholdt politiet seks personer, som siden da har været varetægtsfængslet.

Sagen er berammet over 25 retsdage ved Retten i Lyngby fra 3. august til 3. december 2020.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad er din kommentar?

Hvad er din kommentar til svindelsagen? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

Svindel på telefonen

Telefonnumrene bag fupopkald kan være svære at genkende som svindelnumre. De kan nemlig både være hemmelige numre, have dansk område-kode og ligne de numre, som danske virksomheder har.

Tager du telefonen, kan du spotte en svindler på:

  • Opkaldet handler om at få personlige oplysninger ud af dig
  • Personen påstår, at han vil hjælpe dig med din computer eller at du har problemer for eksempel med dit betalingskort.
  • Svindleren vil ofte forsøge at skræmme dig til at udlevere dine oplysninger.

Udlever ALDRIG personlige oplysninger til personer, du ikke kender eller har en aftale med.

 

 

Først publiceret: fredag 29. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.