Nu kan du igen tage i svømmehallen. Men du skal fortsat passe på, hvis du tilhører risikogruppen.

Nu er der igen sport og idræt: Kan jeg deltage?

Nu åbner idrætsklubber, svømmehaller og fitness efter corona-pausen. Kan du som senior trygt trække i sportstøjet? Ja, mener idrætsorganisation.

Senest opdateret: onsdag 10. juni 2020

Kan du mærke de ekstra kilo på sidebenene?

Har du også savnet 100 meter crawl i svømmehallen, matchbold over badmintonnettet eller de 30 minutter på kondicyklen i fitnesscentret?

Vi anbefaler, at alle kommer i gang med idræt og motion igen, uanset alder og om man er i en risikogruppe eller ej.

Peer Huniche, forbundsformand, DAI

Så kan du nu endelig komme igang med at svede og få pulsen op.

Efter at være lukket ned i flere måneder på grund af corona, åbner landets sports- og idrætsfaciliteter igen.

Det sker, efter af regeringen og Folketingets partier er blevet enige om 3. fase af genåbningen af Danmark.

”Jeg er rigtig glad for, at vi nu igen kan spille badminton, dyrke fitness, yoga eller tage en tur i svømmehallen rundet omkring i Danmark. Vi trænger til at komme i gang igen, og det er godt, at det nu kan lade sig gøre på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde”, lyder det fra kulturminister Joy Mogensen.

Ingen har godt af at sidde i sofaen

Men er det sikkert at trække i sportstøjet igen, hvis du er senior?

Ja, det mener Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), der har mere 100.000 aktive og står for en stor del af senioridrætten i Danmark.

Er du hjemme? Hold dig i gang – på afstand

Hvis du fortsat gerne vil blive hjemme og træne, så har DAI udarbejdet 28 små hjemmetræningsvideoer, hvor alle an være med. Dem kan du se her.
Derudover er det oplagt at gå eller cykle faste ture med nogen man kender – med behørig afstand

”Vi anbefaler, at alle kommer i gang med idræt og motion igen, uanset alder og om man er i en risikogruppe eller ej. Ingen har godt af at sidde i sofaen i længere perioder, og især ikke, når det nu drejer sig om måneder”, siger DAI’s forbundsformand Peer Huniche.

Han opfordrer seniorerne til komme i gang med motion og deltage i fællesskabet omkring idrætten.

”Vi har i mange år arbejdet med senioridræt over en bred kam, så vi ved, at idrætten og fællesskabet omkring den betyder meget for livskvalitet og sundhed uanset alder”, siger Peer Huniche.

Livsstilsygdom? Vær ekstra opmærksom

Ifølge DAI betyder diabetes eller hjerteproblemer ikke nødvendigvis, at man skal isolere sig derhjemme. Det betyder blot, at man skal være ekstra opmærksom på at følge forholdsreglerne og måske tager en snak med sin egen læge, hvis man er i tvivl.

”Hvis man har en livsstilssygdom, kan det nemlig også være dårligt for helbredet at lægge motionen på hylden, og jo længere tid man holder pause – jo sværere er det at komme i gang igen,” siger Peer Huniche.

Han understreger, at vi selvfølgelig fortsat stadig passe på os selv og hinanden – især hvis man er i risikogruppen.

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at folk i de særlige risikogrupper gør en ekstra stor indsats for at beskytte dem selv mod smitte.

Retningslinjer fra ministeriet

Desuden har Kulturministeriet udsendt retningslinjer for såvel indendørs som udendørs idrætsliv. Det indebærer blandt andet regler for ekstra rengøring, afspritning, afstands-afmærkning med videre.

Det er foreningerne selv, der har ansvar for at sikre en åbning, som overholder de gældende retningslinjer. For eksempel at der maksimalt er 50 deltagere eller 4 kvadratmeter gulvareal pr. person, to meters afstand ved fysisk aktivitet, ekstra rengøring af fælles kontaktpunkter mindst en gang dagligt, tilgængelighed til vand, flydende sæbe eller håndsprit og så videre.

Samtidig opfodrer DAI frivillige i idrætten som tilhører en risikogruppe til, at man holder en pause fra arbejdet indtil videre.

DGI: Man bør blive hjemme

Hos DGI – der organiserer gymnastik- og idrætsforeninger med tilsammen 1,7 millioner medlemmer – oplyser pressechef Majbritt Andersen, at DGI ikke har specifikke anbefalinger til personer over 60 år og/eller ældre udsatte. Men at der i organisationens retningslinjer fremgår, at man skal ”være opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen”.

”Man kan med andre ord sige, at er man i en af de risikogrupper, der er defineret af Sundhedsstyrelsen, så bør man blive hjemme”, skriver hun i en mail til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Undersøgelser viser, at danskerne har været markant mindre fysisk aktive under coronakrisen. Især de danskere, som primært dyrkede motion i en idrætsforening, er for manges vedkommende stoppet med at være fysisk aktive, oplyser DGI.

Folketinget har afsat midler til klubberne, så de kan gøre en ekstra indsats for at få ældre og sårbare tilbage som aktive i idræt og sport.

Hvad gør du?

Nu er der åbnet for landets sportsaktiviteter i blandt andet svømmehaller, idrætshaller og svømmehaller. Glæder du dig også til at komme igang? Eller venter du? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

Oversigt over risikogruppen

Personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

Personer med høj alder
Risikoen for ældre må ikke alene baseres på alder. Den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er, om ens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen og aktivitet, fx om man går ture, cykler eller tilsvarende. Det betyder også noget, om man vanligvis kan klare sig i eget hjem.Dette skal vurderes og vægtes med højere værdi end den faktiske alder, og risikoen med alderen stiger formentlig mere ved forekomsten og eventuel forværringen af kronisk sygdom end af stigningen i alder i sig selv.

Eksempelvis er en rask 75-årig uden kronisk sygdom i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-karsygdom og diabetes, ligesom en fysisk aktiv 79-årig, der vanligvis klarer sig selv må forventes at være i mindre risiko for et alvorlig sygdomsforløb end en 74-årig med lungesygdom og begrænset fysisk formåen.

Såfremt man som ældre selv er i tvivl, er det er vigtigt, at der i dialog med egen læge foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte ældres samlede situation.Det er veldokumenteret, at følgende – som dog skal anskues i sammenhæng med ovenstående – er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • personer over 70 år og særligt personer over 80 år
  • personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

Beboere i plejebolig

Beboere i plejebolig vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivitetsniveau.

Personer med overvægt

Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med den samtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som fx ved overvægt kan være diabetes eller hjertekarsygdom.
Det er veldokumenteret at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • Personer med svær overvægt med BMI over 35
  • Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom

Sygdomme, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

  • Svær hjertekarsygdom, fx svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv
  • Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet
  • Svær lungesygdom, fx svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv
  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)
  • Kronisk leversygdom med komplikationer
  • Dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type – især opmærksomhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom
  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, fx svære mavetarmlidelser, korttarmssyndrom
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv
  • Nedsat immunforsvar
    • Sygdomme med nedsat immunforsvar, fx primær immundefekt, myelomatose, seglcelleanæmi, vaskulit mv
    • HIV-positive med udtalt immundefekt
    • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler
    • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Først publiceret: tirsdag 9. juni 2020
Artiklen er sidst opdateret onsdag 10. juni 2020 kl. 09:57

Emner: