Den smitsomme virus er derude, og du kan blive smittet på for eksempel rulletrappen, hvis du møder andre og ikke bruger mundbind.

Her er 22 fejl der udsætter dig for coronasmitte

Corona er tilbage med rekordmange smittede. Har du du glemt hvordan vi mest sikker kan omgås hinanden? Her er 22 fejl, du let kommer til at begå.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

De seneste bølger med corona-udbrud har lært de fleste af os, hvordan vi bedst kan undgå at blive smittet.

Men med stigende coronasmitte og en ny – og mere smitsom variant – omikron skal vi passe ekstra på hinanden.

Vi kan ikke vide os sikre.

Her er 22 fejl, du måske kommer til at gøre. Og som kan bringe dig i smittefare.

Vigtigt lige nu er: Husk at bruge mundbind. Brug jævnligt håndsprit. Hold afstand.

Pas på. Og pas på dig selv.

1. Det sker ikke for mig

Du er kommet igennem de første bølger af corona-epidemien og siger til dig selv: Det rammer ikke mig. Jeg er vaccineret. Men du er fortsat udsat. Og husk: Bliver du syg, kan du inden have nået at smitte andre.

2. Du begynder igen at kramme

Vi er en befolkning, der elsker at give krammere. Pas på med det. Gør det kun med den nærmeste familie. Kram ikke venner og bekendte. Og slet ikke folk, du ikke kender. Andre mennesker kan være syge – uden at de har symptomer. Og du kan smitte dem.

3. Du ignorerer at du er kronisk syg

Har du en kronisk sygdom som astma, en lungesygdom, en autoimmunsygdom, er du hjertesyg, har du diabetes eller kræft. Så er du særligt udsat. Ignorerer du, at du er særligt udsat, er risikoen for at blive  alvorlig syg af corona større, hvis du bliver smittet.

4. Du er ikke opmærksom på din alder

Corona er farligere, giver længere sygeperioder og er mere dødelig, jo ældre du er. Over 85 procent af alle corona-relaterede dødsfald sker blandt danskere over 70 år. Alder betyder noget, hvis du bliver smittet – uanset om du er vaccineret. Vær derfor ekstra opmærksom, hvis du er senior.

5. Du tænker ikke over dit køn

Mænd har dobbelt så stor risiko end kvinder for at dø, hvis de bliver smittet og bliver alvorligt syg.

6. Du er sammen med mange mennesker

Pas på steder, hvor mange mennesker er samlet. Det kan være i supermarkeder, i busser og tog, i butikker eller på offentlige steder som parker, butikscentre og gågader. Rejs, gør dine indkøb og shop på tidspunkter, hvor der er færrest mennesker.

7. Du rører ved ting, andre rører ved

Dørhåndtag, gelændere, knapper til toiletskyl, elevatorknapper, rulletrappens gummibånd… alle er ting, andre rører ved. Og som kan have coronavirus på sig. Virus kan leve i 24 timer eller mere på overfladen. Husk at spritte hænder og undgå at røre dit ansigt.

8. Du giver håndtryk

Det er en indgroet og høflig vane at trykke hånd. Men udgør en potentiel smitterisiko.

9. Du bruger offentlige fitness-redskaber

Selv om det kan være fristende, så lad være med at bruge de redskaber, som er opstillet i parker og andre steder til offentlig brug.

10. Du prøver ”tester” i kosmetikbutikken

Det kan være fristende at teste, om deodoranten eller parfumen passer dig. Men husk: Emballagen kan overføre smitte.

11. Du rører automatens skærm

Elevatorer, hævekortautomater, betalingsterminaler og informationsskærme… andre mennesker har også trykket på knapperne. En af dem kan være smittebærer.

12. Du spiser usundt

Underlødig kost svækker dit immunsystem. Bliver du smittet, så har kroppen sværere ved at stå imod angreb fra corona-virussen. Spis efter kost-pyramiden og er du lækkersulten: Spis frugt, bær eller nødder.

13. Du læser ”fake news”

Du surfer nettet for information og nyheder om corona. Pas på. Ikke alt, der står er sandt. Hold dig til information fra myndighederne og anerkendte medier.

14. Du er sammen med ”dine bedste venner”

Selv om det er dine allerbedste venner, så hold afstand. Selv den bedste ven kan være smittet – og smitte dig.

15. Du får besøg af familien

Når du er senior, er du særligt udsat, hvis du bliver smittet. Derfor skal dine børn og børnebørn tage hensyn og undlade at besøge dig, hvis de føler sig syge eller har symptomer på corona.

16. Du tanker benzin

Selvfølgelig skal der benzin på bilen, og det kan du kun få ved at bruge standeren på benzintanken. Og det gør hundredvis af bilister i løbet af dagen. Studier viser, at coronavirus kan sidde på håndtaget på benzinpumpen i op til 5 dage. Brug derfor plastikhandsker, når du tanker bilen op og sprit hænderne af, før du sætter dig ind i bilen. Husk at spritte bilnøglen.

17. Du sidder i venteværelset hos lægen

Du føler dig syg og går til lægen. Men stop! Når du sidder venteværelset og er til konsultation hos lægen, udgør du en smitterisiko for andre. Ring først og følg lægens anvisninger. Brug mundbind og håndsprit.

18. Du ignorerer symptomer

Du synes selv, at din hoste bare er udtryk for en let forkølelse. Men det kan være coronavirus. Ignorer du selv lette symptomer, kan dit sygdomsforløb blive sværere. Kontakt derfor læge på telefon, hvis du har den mindste mistanke om, at du er smittet.

19. Du stoler på at andre ikke er smittet

Det er svært at sige nej til en invitation. Men selv om du bliver forsikret om, at værten og værtinden ikke er syge, kan de sagtens være smittet. Og hvad med de andre gæster. 40 procent af alle, der har coronavirus, har ingen eller kun milde symptomer. Der kan gå mellem 2-14 dage, før sygdommen bryder ud. Fester, selskaber og middage er potentielle smitte-bomber, så pas på.

20. Du handler ind med en indkøbsvogn

Indkøbskurve og indkøbsvogne er potentielle smittespredere. De bliver rørt af hundredvis af mennesker hver dag. Beskyt dig selv ved at bruge handsker og brug håndsprit, når du er færdig med at handle. Pas på med at røre dit ansigt undervejs.

21. Du er syg og krammer dit kæledyr

Der er ingen eksempler på, at kæledyr er blevet syge med coronavirus. Men for en sikkerheds skyld bør du holde afstand til hund og kat, hvis du er smittet.

22. Du kender sundheds-anvisningerne – men sjusker

I måneder har sundhedsmyndighederne tudet os ørene fulde med, hvordan vi skal omgås hinanden for at undgå at blive smittet – og smitte andre. Gør dig umage med at efterleve anvisningerne. Bare lidt sjusk kan blive fatalt.

  • Hold afstand.
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
  • Vær opmærksom på rengøring – i hjemmet og ude.
  • Brug mundbind efter myndighedernes aktuelle anbefaling – blandt andet, når du rejser med offentlig transport.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

 

Først publiceret: torsdag 28. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.