Forkert brug af maske. Den skal dække næsen - og vende rigtigt.

Begå ikke disse 7 fejl, når du bruger mundbind

Når du skal i gang med at bruge mundbind, skal du passe på, at du ikke begår disse 7 almindelige fejl.

Senest opdateret: tirsdag 22. december 2020

Du skal bruge mundbind i den offentlige transport og fra 29. oktober også i butikker og andre steder med offentlig adgang.

Her kan du se de mest almindelige fejl, når du bruger maske:

1. Du glemmer at bruge mundbind

Du bør bruge mundbind, når du færdes i den offentlige trafik og på steder, hvor der er mange mennesker og svært at holde afstand. Det er ikke et lovkrav i Danmark, men med  et mundbind beskytter du dig selv og andre.

Du kan købe engangsmasker på apoteket, i Matas, i netbutikker og i mange supermarkeder. Flere steder kan der være udsolgt, derfor anbefaler Sundhedsmyndighederne, at du i stedet bruger stofmundbind med flere lag stof, da de er bedre end ikke at bruge mundbind.

2. Du vælger det forkerte mundbind

Mundbind med CE mærke i nederste højre hjørne.

Bruger du et mundbind, skal det have et CE-mærke. Man skal også kunne se fabrikant og et referencenummer, og der skal være en brugsanvisning på dansk.

Der findes flere typer af mundbind:

Type 1 skal forhindre, at du smitter andre.

Type 2 skal forhindre smitte begge veje.

Type 3 som er den form for mundbind, som anvendes på hospitaler, hedder type 2R og forhindrer smitte begge veje.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du se ansigtsmasker med fejl og mangler, så du kan tage dig i agt, når du køber.

3. Du glemmer at vaske hænder eller spritte af, inden du tager mundbindet på

Inden du tager dit mundbind på, skal du vaske dine hænder grundigt. Er du på farten, kan du tage en lille flaske håndsprit med og spritte hænderne af, inden du tager masken på. Rør ikke ved masken, mens du har den på.

4. Du glemmer at vaske hænder, når du tager masken af

Når du tager masken af, skal du tænke på, at der kan være virus på masken. Derfor skal du passe på med at røre ved det. Tag kun fat i elestikken. Du skal smide det ud og vaske hænder eller spritte af.

5. Du glemmer at kassere din engangsmaske, når du er færdig med at bruge den

Du skal altid smide masken ud, når du er færdig med at bruge den. Det er en engangsmaske, som kun må bruges én gang.

Du kan altså ikke bruge den samme maske på ud- og hjemturen.

Tag eventuelt en lille plastikposer med, som du kan lægge masken i, indtil du kommer til en affaldsspand.

Bruger du stofmaske, kan den kun bruges én gang mellem vask. Læg den i en pose og vask den ved minimum 60 grader.

6. Du dropper mundbind, fordi det er for dyrt

Engangsmundbind er dyre, og det kan være årsag til, at du ikke går med det.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen nu også, at du kan bruge et mundbind af stof, som kan vaskes mellem brug.

Hvis du vælger at bruge stofmundbind, bør det bestå af tre lag tætvævet stof fx bomuld, være forsynet med elastikker og kunne sidde tæt til dit ansigt, så det dækker både næse og mund. Det skal kunne vaskes flere gange ved mindst 60 grader, og det skal vaskes en gang dagligt eller hyppigere, hvis det bliver beskidt eller fugtigt. Derfor er det også vigtigt, at du har flere stofmundbind med dig og putter de brugte i en plastikpose, til de kan blive vasket.

Hav flere at skifte med, også når du er på farten og læg det tørre nyvaskede mundbind i en lukket pose, når du skal medbringe dem fx i tasken. Når du er færdig med at bruge et stofmundbind, så smid det direkte til vask, eller læg det i lukket pose indtil det skal vaskes. Brug det ikke igen før det har været vasket. Mundbind er personlige. Del ikke med andre.

“Stofmundbind – uanset om du køber dem eller selv laver dem – er ikke underlagt de samme kvalitetsstandarder, og vi kan ikke som myndigheder give dig en sikkerhed for beskyttelsesgraden ved brug af stofmundbind. Derfor er det også vigtigt at sige, at den største gevinst ved brug af stofmundbind er, at du beskytter andre mod COVID-19, hvis du skulle være smittet, og at andre beskytter dig, hvis de er smittede. Et godt stofmundbind er bedre end intet mundbind, og hvis alle følger vores anbefalinger om mundbind, kan det bidrage til at holde epidemien nede”, siger Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen.

7. Du sætter dit mundbind forkert

Dit mundbind skal sidde tæt og dække din mund og næse.

Selvom du får det varmt eller du forlader bus eller tog, bør du ikke flytte det op i panden, på hagen eller løsner det, så det ikke sidder tæt.

Den korrekte brug af mundbind. Dækker mund og næse, vender rigtigt (lyseblå side ud) og næseklemme er trykket om næse.
Forkert brug af mundbind. Det vender forkert og må ikke sidde på hagen.
Forkert brug af maske, Den skal dække næsen og skal vende rigtigt.
Forkert brug af mundbind. Det må ikke sidde i panden, men skal dække mund og næse – også når du skifter mellem bus og tog.

 

 

 

Først publiceret: søndag 9. august 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 15:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.