Tilfældigt udvalgte danskere får nu tilbudt en blodprøve for at måle, om de har antistoffer og om de aktuelt er smittet med corona-virus.

Har du været syg? Stikprøver af tusindvis af danskere for corona-antistoffer

Sundhedsmyndighederne inviterer 18.000 tilfældigt udtrukne danskere til at deltage i test af, om de har antistoffer mod COVID-19 og om de aktuelt er smittet.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

Hvor mange danskere har egentlig udviklet antistoffer mod COVID-19?

Det vil sundhedsmyndighederne nu forsøge at finde ud af. Derfor bliver 18.000 tilfældige danskere nu inviteret til at deltage i en landsdækkende undersøgelse.

Det er anden gang, der undersøges for antistoffer.

Første gang var i maj måned i udvalgte kommuner, og resultaterne dengang pegede på, at 1,2% af befolkningen havde været smittet. Men der var stor usikkerhed om undersøgelsens resultat, fordi få personer sagde ja til at være med.

Vi håber, at mange vil tage imod tilbuddet om at lade sig undersøge.

Steen Ethelberg, Statens Serum Insititut

“Det er vigtigt for bekæmpelsen af COVID-19-epidemien at vide, hvor mange i Danmark, der aktuelt er smittede, men også hvor mange, der tidligere har været smittet,” oplyser Sundhedsstyrelsen.

Test for antistoffer og smitte

Statens Serum Institut og regionerne inviterer derfor igen en tilfældigt udtrukket gruppe af borgere til at få taget en blodprøve for at måle, om de har antistoffer i blodet mod COVID-19-virus.

Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona

Gør som over 200.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to

Tilmeld nyhedsbrevet her

Samtidig vil de også blive tilbudt at få taget en svælgpodning for at undersøge, hvor stor en andel, der aktuelt er smittet med virus.

”Vi håber, at mange vil tage imod tilbuddet om at lade sig undersøge, så vi kan få et bedre billede af, hvor stor en del af befolkningen, der reelt har været ramt af epidemien foreløbig. Ved at kombinere muligheden for at få lavet både en antistoftest og prøven for, om man aktuelt er smittet, håber vi også at gøre det mere attraktivt at deltage,” siger seniorforsker Steen Ethelberg fra Statens Serum Institut, der leder den projektgruppe, der står bag undersøgelsen.

Det er gratis at deltage.

Første prøver i denne uge

Prøverne bliver taget i testteltene i ”Testcenter Danmarks” telte, og de 18.000 tilfældigt udtrukne borgere vil blive inviteret henover de næste tre uger, sådan at de første prøver kan tages i denne uge.

Som noget nyt tilbydes undersøgelsen også til børn fra 12 år og op. Hvis de vælger at deltage vil deres medfølgende forældre også blive tilbudt en test.

De nye test er et led i den politiske aftale om genåbningen af Danmark om, at der løbende gennemføres stikprøveundersøgelser af, hvor mange der er og har været smittet.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad siger du?

Hvis du får tilbudet, vil du så sige ja til at lade dig teste for antistoffer og aktuel smitte? Eller har du betænkeligheder? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/3180048945376695?__xts__[0]=68.ARCqlbHLXjCFLQ-IKR5wqZXwJQNvg8KeAQCIImR9ROecF0FQ0xBiiyJuhQ6StnpGfcOODszHEXnM0_Wa5jslC-3IlviWQ9VGT8LrSVRaETYS60vhpLADkIwebD7Fhi2prO7XigRc3S39fNvOSUMtH8SfF2RJfpv_aRdKImtaVo-ALZiCc-1R68LAlWwlOwz8I1xuEz2P2M-fQ5mYGOVd-M0kmhMTrpPBJ9lpru6euWDLFfsGKfbyeC9N7grOLOdAx2AZnoGvwaVx24ECI9qc3LN7dE6vDvej32wyqAYcCObasnfVOxTXFjgnNswyn0EpyGFYkf_1zCfpm5KwCl_tNdIoaQ&__tn__=-R

Først publiceret: onsdag 12. august 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.