En million rare skattefrie kroner har givet livsgnisten tilbage hos pensionist.

Lungesyg pensionist fik livsgnisten tilbage: Vinder skattefri lottomillion

Pensionist i 60’erne har spillet samme lottotal i 25 år. Milliongevinst har givet den lungesyge, enlige mand lysten til livet igen, og han har blandt andet købt en ny kaffemaskine.

Senest opdateret: tirsdag 10. november 2020

En million skattefrie kroner har givet en mand i 60’erne livsgnisten tilbage.

Han er pensionist og har syge lunger.

Jeg har købt en god kaffemaskine, og nyder, at jeg kan gå ud at spise, når jeg vil.

Gevinsten faldt tilfældigvis sammen med, at han skulle afprøve noget nyt medicin, som virkede på lungerne.

”Så var det ligesom, at jeg tænkte. Nu skal jeg simpelthen have en ny start på livet. Det er sjovt, for jeg har altid været meget stålfast omkring, at penge ikke skulle være en faktor, der skulle definere mit liv. Og nu er jeg alligevel blevet påvirket af ”ussel mammon”, siger han med et grin og et glimt i øjet.

Bor alene med dårligt helbred

Den nybagte millionær bor alene, og han fortæller, at han før gevinsten faktisk havde mistet sin livsgnist.

”Jeg har ikke haft det bedste helbred det seneste år, og har skrantet meget. Jeg har haft mange problemer med lungerne, hvilket har begrænset mig i rigtig mange ting. Så jeg var nok også lidt deprimeret. Jeg havde det virkelig ikke godt”, fortæller han.

Har købt en god kaffemaskine

Manden – der er fra Skanderborg – har spillet på de samme lottotal i 25 år. Han vandt den skattefrie million kroner på Millionærgarantien fra Lotto, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.

Det er kun den nærmeste familie, han har fortalt om milliongevinsten. Og nogle af de mange penge har allerede fået ben at gå på.

”Jeg har købt en god kaffemaskine, og nyder, at jeg kan gå ud at spise, når jeg vil. Så på den måde forkæler jeg mig selv lidt. Og nu har jeg jo også råd til at invitere folk med”.

Drømmer om en autocamper

Pensionisten i 60’erne har altid haft en drøm om at købe en autocamper, men er ikke helt sikker på, at der er penge nok i overskud, da sådan en sagtens kan koste over en million kroner.

”Så jeg stopper ikke med min Lotto-kupon. Det kunne jo være, at mine tal en dag bliver trukket ud. Og så skal jeg ud på de danske landeveje.”

Hvad ville du bruge en million på?

Hvis du vandt en million skattefrie kroner – hvad ville du bruge pengene på? Fortæl om din million-drøm på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

NY START PÅ LIVET: LUNGESYG PENSIONIST VINDER MILLIONEn million skattefrie lotto-kroner har givet en mand i 60’erne…

Slået op af Faglige SeniorerTorsdag den 22. oktober 2020

 

Først publiceret: torsdag 22. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 10. november 2020 kl. 14:34

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.