Lotto-gevinsten giver mulighed for, at ægteparret kan blive boende i deres hus og fokusere på helbreddet.

Pensionister vinder 6 millioner i lotto: Fejrer det med spandauer og tebirkes

Corona-isoleret ægtepar i 60’erne vandt seks millioner kroner i Lotto. Pengene faldt på et tørt sted, da de havde sat huset til salg på grund af pengemangel.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Der er jubel hos et pensionistægtepar i Roskilde. Lottokuponen bonede ud med de rigtige tal forleden og gav en gevinst på hele seks millioner kroner.

Vi skal ikke ud og købe en masse ting, vi skal bare bruge pengene til at have det godt.

Lottovindere

”Vi gik rundt og rundt om os selv og kunne slet ikke finde ud af, hvad vi skulle gøre. Men da forhandleren endelig åbnede, fik vi da købt en spandauer og en tebirkes med hjem for at fejre det lidt”, lyder det fra ægteparret efter at de fik præmiesøgt deres kupon hos forhandleren og det stod klart, at den var god nok: Der var en gevinst på seks millioner kroner.

Gevinsten nu giver mulighed for, at de kan blive boende i deres hus samt fokusere mere på helbredet.

Vi havde som pensionister ikke råd til huset

Ægteparret har også lidt ekstra meget under corona-krisen, da især kvinden er i risikogruppen og derfor har været helt isoleret fra sine elskede børn og børnebørn i flere måneder nu.

Da parret lidt senere ringede til deres døtre og fortalte nyheden om den store gevinst, blev tårerne sluppet løs.

”De vrælede nærmest om kap vores døtre og min mand. Vi har været igennem en hård tid med sygdom og økonomi, der ikke slog til. Efter vi blev pensionister, har vi måttet sande, at vi ikke længere har råd til at bo i vores elskede hus, hvor vi har boet i mange år. Et hus, hvor vores børn er vokset op, og hvor vi har så mange minder fra. Vi satte det faktisk til salg en uge før, vi vandt, hvilket var en virkelig, virkelig hård beslutning”, lyder det.

Ferierejse – og ny vaskemaskine

Udover at dele penge ud til familien har parret købt en brugt bil og har også planer om at anskaffe sig en ny vaskemaskine og tørretumbler.

”Vi skal ikke ud og købe en masse ting, vi skal bare bruge pengene til at have det godt. Vi har desuden altid haft en drøm om at invitere hele familien med på en rejse og få den oplevelse sammen. Jeg ved godt, der nok går lidt tid. Men så har vi god tid til at gå og drømme, lyder det fra den heldige kvinde.

Hvad vil du gøre, hvis du vandt?

Hvordan vil du fejre det, hvis du vandt i 6 millioner kroner i Lotto? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side – vi har jo lov at drømme.

LOTTO-MILLIONÆRER: NU KAN VI BLIVE BOENDEDer er jubel hos et pensionistægtepar i Roskilde. Lottokuponen bonede ud med…

Slået op af Faglige SeniorerTorsdag den 14. maj 2020

Først publiceret: torsdag 14. maj 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.