70-årig har været fan af Elvis siden hun var en lille pige - nu har hun vundet en million og drømmer om en tur til Graceland.

Elvis-fan siden hun var lille pige: 70-årig Lotto-millionær drømmer om tur til Graceland

Siden hun var en lille pige, har hun været fan af Elvis. Nu har hun som 70-årig vundet Lotto-million og drømmer om en tur til Graceland, når corona er overstået.

Senest opdateret: tirsdag 22. december 2020

Først skal huset renoveres. Og så er drømmen en rejse til Memphis i USA og se Graceland.

“Jeg har været fan af Elvis siden, jeg var lille pige. Han synger jo bare så godt, altså! Så den rejse står for mig som den helt store drøm. Nu har jeg endelig råd til det. Så nu må corona gerne snart forsvinde, så vi kan komme afsted”.

Sådan lyder det fra en heldig Lotto-vinder; en 70-årig kvinde fra Halsnæs.

“Jeg har altid sagt, at hvis jeg vandt i Lotto, så skulle jeg til Memphis i USA og se Graceland.”.

Forleden havde hun 0 rigtige på sin Lotto-kupon, og var så heldig at vinde 1.000.000 kroner på Millionærgarantien fra Lotto, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.

Manden var svær at overbevise

Kvinden, der er pensionist, glædede sig til at fortælle sin mand om sit held, da beskeden om den store gevinst var i hus.

“Han var dog lidt svær at overbevise. Han troede slet ikke på mig i starten. Men til sidst gik det op for ham, at jeg altså ikke løj ham op i hovedet. Og så gik vi ellers i gang med at planlægge, hvad pengene skal bruges til”.

Jeg har aldrig haft mange penge

Det er meget tydeligt, at den nybagte millionær har helt styr på økonomien. Når hun fortæller om, hvad der nu skal laves af opdateringer på huset og terrassen udenfor, lister hun også priserne op på, hvad det vil koste.

“Jeg har aldrig haft mange penge. Men dem jeg har haft, har der været helt styr på. Jeg bryder mig ikke om at bruge en krone mere, end jeg har”, siger hun.

Den heldige vinder spiller på en fast fem-ugers kupon og har spillet med i lotteriet igennem de sidste 20 år.

“Så jeg vil da sige, at det var på tide, at jeg vandt et eller andet”, siger kvinden med et stort grin.

Hvad ville du gøre, hvis du vandt?

Hvis du var så heldig at vinde en million kroner – hvad ville du så bruge de mange penge til? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

 

 

Først publiceret: fredag 20. november 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. december 2020 kl. 15:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.