
Du kan stadig få en gratis vaccine mod lungebetændelse
Alle over 65 år kan få gratis vaccine mod lungebetændelse. Se her, hvordan du får din vaccine
Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021
Sådan får du vaccinen
Hos egen læge
Du kan få vaccinen hos din egen læge, ring og hør, om lægen stadig har vaccine på lager.
Hos Danske Lægers Vaccinations Service
Du kan også få vaccine mod lungebetændelse på en af Danske Lægers Vaccinations Services 39 klinikker, som alle har vaccinen på lager.
Det kræver ikke henvisning fra din læge, og klinikkerne har lange åbningstider, så du ikke risikerer kø i venteværelset.
Du kan bestille tid online her til vaccination
Se hvor der ligger en vaccinationsklinik tæt på dig
Har du spørgsmål til booking, eller om du kan få den gratis vaccine, kan du ringe til Danske Lægers Vaccinations Service på telefon 77 99 77 99.
Kan man både få coronavaccine og andre vacciner?
SSI skriver på deres hjemmeside:
Baseret på aktuelle oplysninger om de første godkendte covid-19-vacciner, der kan anvendes, skal planlægning af covid-19-vaccination og vaccination med andre vacciner ideelt adskilles med et interval på mindst 7 dage.
Sundhedsstyrelsen finder dog konkret, at vaccination mod COVID-19 med Comirnaty®, COVID-19 Vaccine Moderna® eller COVID-19 Vaccine AstraZeneca® kan gives, uafhængig af tidsinterval i forhold til andre vacciner, fx pneumokokvaccination (lungebetændelse) eller influenzavaccination.
Dog må Comirnaty®, COVID-19 Vaccine Moderna® og COVID-19 Vaccine AstraZeneca® ikke blandes i samme sprøjte som øvrige vacciner. Det anbefales ligeledes, at vaccinerne ikke gives samme sted, hvis de gives samtidig. Man bør anvende forskelligt injektionssted, fx højre og venstre overarm.
Så ifølge SST skal du ikke være bekymret for at få en influenza- eller pneumokokvaccination samtidig med COVID-19 vaccinerne.
Kilde: www.ssi.dk
Først publiceret: tirsdag 16. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:43