Rigtig mange seniorer har rygsmerter, som senere kan udvikler sig til diskusprolabs.

Smerter i ryggen? Pas på du ikke får en diskusprolaps

Rygsmerter og diskusprolaps er blandet de fem mest udbredte sygdomme hos seniorer. Her er gode råd til, hvad du skal holde øje med, når det gør ondt i ryggen.

Senest opdateret: torsdag 11. marts 2021

Diskusprolaps og rygsmerter er blandt top 5 af de sygdomme, som seniorer går rundt og bokser med.

Derfor er det ikke underligt, at de fleste af os har oplevet at have ondt i ryggen. Faktisk er det en af de mest almindelige former for smerter, som vi danskere døjer med.

Rygsmerter eller smerter i lænden kan være utroligt belastende. Men det er som regel ikke farligt at have ondt i ryggen, og for det meste går det over af sig selv. Men ikke altid.

Hos nogle bliver smerterne ved – uden at det er muligt at give en forklaring på dem.

Hos omkring hver femte skyldes smerterne en form for aldersbetinget slid, som for eksempel slidgift, og det kan i nogle tilfælde føre til en diskusprolaps.

Symptomer

Du skal søge læge:

  • Hvis dine smerter ikke er forsvundet inden for et par uger, eller hvis de bliver værre over få dage
  • Hvis du har smerter, der stråler ned i det ene eller begge ben – især hvis smerterne stråler ned under knæet
  • Hvis du har føleforstyrrelser i det ene eller begge ben

Du skal søge læge omgående:

  • Hvis du har lammelse eller nedsat kraft i det ene eller begge ben
  • Hvis du har føleforstyrrelser i skridtet
  • Hvis du har svært ved at styre din vandladning og/eller afføring.

Andre vigtige symptomer:

  • Ryg- og lændesmerter optræder samtidig med andre symptomer som feber, træthed og vægttab. Det kan være tegn på sygdomme som for eksempel infektion, knoglebrud eller kræft
  • Hvis du har været ude for en ulykke

Årsager

En diskusprolaps skyldes ofte, når vi bliver ældre, at bindevævet omkring en diskusskive, der sidder mellem ryghvirvlerne, bliver svækket. Det opstår oftest i lænden, men også halshvirvlerne og – i sjældnere tilfælde – bryst-ryghvirvlerne rammes.

Svækkelsen er ofte aldersbetinget, men også hårdt fysisk arbejde spiller muligvis en rolle. Desuden kan en pludselig overbelastning af rygsøjlen – f.eks. i forbindelse med en ulykke – fremkalde en diskusprolaps.

Hvad kan du gøre?

Diskusprolaps behandles ofte uden operation og vil typisk bestå af aflastning af ryggen, evt. smertestillende medicin og forsigtig genoptræning, når symptomerne er aftager.

Udsigten til at blive rask er derfor god, og langt de fleste, der har haft en diskusprolaps, bliver helt raske uden operation. Men det kan tage mange uger for en diskus at hele, så vær tålmodig!

Symptomerne kan komme og gå og veksle i styrke. Mange klarer sig med smertestillende lægemidler, når de har behov for lindring.

Når symptomerne er på deres højeste, skal du aflaste ryggen mest muligt. Men det er samtidig vigtigt, at du sørger for at holde dig i bevægelse.

Træning af ryggen

Når symptomerne stilner af, og skaden på diskus er helet, kan du stille og roligt – og med hjælp fra en fysioterapeut eller kiropraktor – begynde at træne ryggen. Træning gør ryggen stærk og stabil. Både på arbejdet og i fritiden er det generelt vigtigt, at du:

  • Holder dig i gang
  • Styrker ryggen med træning
  • Undgår uhensigtsmæssig overbelastning, f.eks. ved løft
  • Sørger for variation – sid eller stå ikke i den samme stilling for længe ad gangen

Operation

Omkring 10 procent med diskusprolaps bliver opereret. Formålet med operationen er at fjerne den udbulning, der trykker på nerven. Indgrebet foregår under fuld bedøvelse, og du vil som regel blive udskrevet dagen efter. Herefter følger en genoptræningsperiode.

Rygsmerter/Diskusprolaps

Læs mere om smerter i ryggen her:

Gigtforeningen

Sundhed.dk – med to gode videoer

Faglige Seniorer

Netdoktor.dk – oversigt

Kilder: Gigtforeningen.dk og Sundhed.dk

Først publiceret: torsdag 11. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret torsdag 11. marts 2021 kl. 20:06