Krammet er tilbage på plejehjemmene. Sundhedsstyrelsen har lempet regler for ældre, der er færdigvaccinerede.

Plejehjem: Vaccinerede kan nu give kram

Nu kan ældre danskere, der er færdigvaccinerede, igen give krammere og holde i hånd. Det glæder også Faglige Seniorer, der ser frem til at flere ældre bryder ensomheden.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Det har været ventet længe. Nu er krammet tilbage.

I hvert fald for alle de ældre danskere, der er færdigvaccinerede.

Det gælder også ældre, der bor på plejehjem.

Lempelserne for de vaccinerede fremgår at opdaterede retningslinjer.

På plejehjemmene er langt de fleste beboere færdigvaccinerede, og dermed godt beskyttet mod Covid-19.

”Derfor er vi nu i en situation, hvor vi gradvist kan lempe på udvalgte retningslinjer, på de steder, hvor en stor andel af beboere og personale er færdigvaccinerede,” lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Ældre kan også give krammere til ikke-vaccinerede venner og familie, så længe de ikke er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Glæde hos seniorer

Hos Faglige Seniorer er landsformand Ole Ibsen glad for nyheden om lempelserne.

“Det bliver godt for alle de ældre, der har måtte holde sig isoleret, at der nu igen kan gives krammere til andre, der er vaccinerede, og børnebørn eller oldebørn. Det er den bedste måde at bryde ensomheden, at de nu igen kan være tætte. Og så her lige op til påske. Det kan ikke være meget bedre,” siger Ole Ibsen.

Han ser frem til, at der med endnu flere vaccinerede i den nærmeste fremtid kan åbnes op for mere samvær mellem seniorerne.

“Der er et stort behov for igen at kunne bruge fællesskabet i blandt andet foreningslivet,” siger Ole Ibsen.

Besøg på plejehjem

Samtidig med lempelserne ophæves besøgsrestriktionerne på plejehjemmene.

Det har stor betydning for mange ældres mulighed for at mødes med venner og familie, uanset om de bor i egen bolig eller på plejehjem.

Lempelserne gælder også andre, der er færdigvaccinerede – for eksempel sundhedspersonale.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at færdigvaccinerede holder afstand til personer i risikogrupper, hvis de endnu ikke er færdigvaccinerede.

Er du klar til kram?

Er du klar til at kramme ældre, der er færdigvaccinerede? Eller mener du, at det fortsat er for tidligt?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: søndag 28. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.