Opfordring til mænd med denne sygdom: Tal om sex

Det er en frygtet cancer – og den mest udbredte kræftsygdom hos mænd: Prostatakræft.

Hvert år får 4.500 konstateret prostatakræft – og hver år dør 1.200 af den frygtede kræftform.

For de fleste, der får diagnosen, har sygdommen stor indflydelse på deres liv, og behandlingen kan medføre stort ubehag og adskillige bivirkninger.

Seksuelle bivirkninger og dysfunktioner hos prostatakræft-ramte kan opstå både efter kirurgisk fjernelse af prostata og efter stråle- og kemoterapi – ligesom kastrationsbaseret behandling kan påvirke den seksuelle lyst.

Sex og rejsningsproblemer er tabu

”Manglende lyst til sex eller rejsningsproblemer efter behandling for prostatakræft kan være tabubelagt, og mange mænd taler ikke om problemerne, medmindre de bliver spurgt direkte”, siger Maria Herlev Ahrenfeldt, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen i Enhed for Evidensbaseret medicin.

Hun er formand for en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der netop har opdateret den nationale kliniske retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft.

Hun understreger, at det er vigtigt at give grundig information om, at seksuelle bivirkninger er almindelige, og at der ofte er hjælp at få.

”Og man bør overveje at tilbyde sexologisk rådgivning til de mænd, der har et ønske om at modtage behandlingen,” fortæller Maria Herlev Ahrenfeldt.

Motion kan øge funktionsevne

For de patienter, der får en kastrationsbaseret behandling i forbindelse med prostatakræft, er der andre bivirkningerne som for eksempel tab af muskelmasse og muskelstyrke, knogleskørhed og øget risiko for knoglebrud, øget mængde fedtvæv og i mange tilfælde øget vægt

Men de bivirkninger kan afhjælpes eller lindres.

Fysisk træning kan nemlig øge livskvalitet og funktionsevne, ifølge Sundhedsstyrelsen, der anbefaler træning med hjælp fra en fagperson og et træningsprogram.

”Man kan gå i gang med et superviseret træningsforløb umiddelbart efter man er sat i kastrationsbaseret behandling”, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har mænd, der har været i behandling over længere tid, lige så god effekt af et træningsforløb, som hvis træningen er igangsat tidligere.

”Samtidig er det en sikker behandlingsform, da vi kun ser få skader,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler træning – enten individuel eller på hold. Træningsforløb bør som minimum være på 12 uger med superviserede træningssessioner 2-3 gange ugentligt.

Stor risiko for depression

Ud over de fysiske bivirkninger af prostatakræft og behandlingen har mange af de kræftramte også en høj risiko for at udvikle en depression.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man rutinemæssigt bruger et screeningsredskab for depression til alle patienter med prostatakræft.

”Derimod bør sundhedsprofessionelle spørge aktivt ind til patientens psykiske velbefindende og være særligt opmærksomme på, om patienten udviser depressive symptomer”, lyder det.

Først publiceret: onsdag 26. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:29