Otto Leisner havde Lise Nørgaard i sofaen til lørdagsunderholdning i den periode af 1970'erne, hvor brun var modefarve. (Foto: Dr arkiv)

Lise Nørgaard fylder 104 år: Se hendes liv i billeder

Lise Nørgaard flyttede for nyligt på plejehjem i Humlebæk, fordi hun blev bange for at være alene under corona-epidemien.

Senest opdateret: mandag 14. juni 2021

Hele Danmarks Matador-mor fylder 104 år i dag. Og det bliver helt sikkert fejret på plejehjemmet Else Mariehjemmet i Humlebæk, hvor Lise Nørgaard bor nu.

Det er ikke mere end et par måneder siden den dengang 103-årige Lise Nørgaard flyttede fra sin lejlighed i Skodsborg og ind på plejehjemmet, hvor hun nu har en stor stue, et mindre køkken og et stort badeværelset – en “lejlighed” som hun med vanlig humør har døbt “Alcatraz” efter det nedlagte fængsel på øen ved San Francisco i USA.

Frygtede plejehjem

Lise Nørgaard havde ellers i lang tid sagt, at hun frygtede mere at komme på plejehjem end at få corona. Men det endte alligevel med, at frygten for at være alene under corona-epidemien var større end frygten for at komme på plejehjem, og derfor flyttede hun i begyndelsen af året ind på Else Mariehjemmet.

Og det er hun glad for nu, fortalte hun til Billed-Bladet kort efter:

“Jeg er så glad for at være her. Udsigten er fantastisk, maden bliver serveret, og alle er så søde. Jeg har længe ønsket at flytte fra min lejlighed, og nu er det sket. Det er vidunderligt”.

Se Lise liv i billeder

Lise Nørgaard er selvfølgelig kendt af danskerne som forfatter til Matador-serien, men den nu 104 år gamle Lise Nørgaard har haft et langt og spændende liv som journalist og forfatter, og i anledning af fødselsdagen har Danmark Radio sammenfattet en omfattende billede-kavalkade, som du kan se HER

Først publiceret: søndag 13. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. juni 2021 kl. 00:10

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.