Sådan skal du forholde dig til et flåtbid
Mange har oplevet at finde et flåtbid på kroppen. En speciallæge guider her til, hvad der er fup, fakta og gode huskeregler, når flåten fjernes.
Senest opdateret: onsdag 7. juli 2021
Gys! I har været i skoven, og du har pludselig fundet en ubuden gæst i knæhasen, armhulen, lysken – eller bag øret.
Flåterne ynder at logere steder på menneskekroppen, hvor der er varme, fred og skygge.
Og selv om man kan tage sine forholdsregler, kan man ikke helgardere sig.
Sådan skal du forholde dig til et flåtbid:
1. Tid
Som det første skal du vide, at tid spiller en rolle.
Det fortæller Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge med speciale i overvågning af infektionssygdomme ved Statens Serum Institut.
“Jo hurtigere man fjerner flåten, jo bedre”, konstaterer han.
Flåten bærer nemlig mange af de sygdomsfremkaldende bakterier i sin mave og tarm. Derfor overføres bakterierne typisk ikke med det samme.
“Hvis vi eksempelvis taler borrelia, så kan der gå alt fra nogle timer og op til et døgn, før bakterien er overført fra flåt til menneske. Så jo tidligere, man fjerner flåten, jo mindre er risikoen for smitte”, siger lægen.
Ifølge Lægehåndbogen er der ved mere end 98 procent af flåtbidene ingen overførsel af smitte. Og smitten forudsætter som regel, at flåten har siddet fast i mere end 24 timer.
2. Redskaber og snurreture
Der findes et hav af redskaber, specialdesignede pincetter og husmoderråd til, hvordan man bedst fjerner flåten.
“Jeg ville bare fjerne den med en pincet eller to negle. Træk den direkte ud, eller vrid den nogle gange”, råder Peter Henrik Andersen.
Nogle smører flåten ind i olie, tandpasta, sprit eller vaseline, for herefter at nulre den rundt og rundt, til den slipper.
Den metode fraråder både Lægehåndbogen, Statens Serum Institut og Miljøstyrelsen.
“Som regel forsinker det fjernelsen af flåten. Derved stiger risikoen for, at den når at overføre sygdomme”, lyder det i Lægehåndbogen.
Samtidig gør du flåten fedtet og svær at gribe fat om. Og for det tredje risikerer du at gøre flåten rundtosset, så den kaster op ind i såret – og derved overfører de potentielle mavebakterier, du helst vil undgå.
3. Rødme og rester
Når flåten er fjernet, vil nogle opleve, at dele af hovedet eller flåtens kæbe bliver siddende i huden, fordi pincetten ikke kan få fat om de mikroskopiske dele.
Det er som udgangspunkt ikke i sig selv farligt, fordi du har fjernet flåtens mave, som er den største smitterisiko.
“Skulle der blive noget tilbage, vil det falde ud af sig selv i løbet af nogle dage. Det stykke, der bliver siddende tilbage, giver ikke smitte”, oplyser Lægehåndbogen.
Til gengæld er det klogt at holde øje med bidstedet.
Det er naturligt med lokal rødme, fordi du både er blevet bidt og måske har irriteret huden med kradsende fingre eller en pincet.
“Der kan være lokal rødme et eller to døgn, fordi flåten aktiverer vores immunsystem. Men hvis man efterfølgende får rødme eller et cirkulært udslet, som breder sig, bør man søge læge”, råder Peter Henrik Andersen.
Kontakt også lægen, hvis rødmen først dukker op efter nogle døgn, hvis du eller barnet får feber, ledsmerter og hovedpine eller influenzalignende symptomer.
Først publiceret: torsdag 8. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 7. juli 2021 kl. 12:46
