Senior par sparer penge

Et par timers arbejde ved computeren kan være en rigtig god forretning for dig.

Send din privatøkonomi i “udbud” – og spar mange penge

Det er blevet rigtig nemt at sende de tunge poster i din privatøkonomi - bilen, boligen og forsikringerne - i udbud på nettet, og du sparer nemt mange penge. Se hvordan du gør.

Senest opdateret: tirsdag 7. december 2021

Hvis det bliver for varmt at være ude i solen, eller er der ikke er mere at lave i haven, så er det måske i dag, at du skal bruge lidt tid på at spare et par tusinde kroner på dine forsikringer, på dine bankkontoer eller på reparationen af bilen.

Det er nemmere at sende din privatøkonomi i “udbud”, end man skulle tro.

Det er selvfølgelig altid lettest bare at blive i den samme bank og i det samme forsikringsselskab, og så bare forsætte med at bruge det samme mærkeværksted til bilen.

Et par timers arbejde

Men er du klar til at smide en time eller to i arbejdet ved computeren, så kan du spare rigtig mange penge ved at bruge de internet-portaler, som fokuserer på at hjælpe de danske forbrugere med at finde et bedre og billigere tilbud.

Det er næsten altid en god forretning, at undersøge priserne hos flere banker, når det drejer sig om din privatøkonomi, hos flere forsikringsselskaber, når det handler om dine forsikringer og på reparation og service af din bil hos både autoriserede og uautoriserede bilværksteder.

De store, nye finans-portaler indhenter tilbuddene for dig. Du skal blot indtaste dine egne oplysninger og hvad du ønsker tilbud på, og så kommer tilbuddene strømmende ind på din mail i dagene efter.

Spar på banken

Når det handler om pengeinstitutter, er det pengeportalen Mybanker.dk du kan bruge.

Mybanker.dk sammenligner bankernes rentesatser og gebyrer, så du kan se om du med fordel kan skifte til en anden bank. My Banker.dk indhenter tilbud fra forskellige banker for dig, og så vælger du selv om du vil gøre brug af tilbuddene.

Spar på forsikringerne

Har du lige som mange andre også rigtig mange forsikringer, som du betaler tusindevis af kroner til hvert år, så kan det i høj grad betale sig at sende dine forsikringer i udbud. Det kan du gøre gennem Forsikringguiden.dk, som er et samarbejde mellem Forbrugerrådet TÆNK og Forsikring & Pension.

Det er både bil, hus, indbo, ulykke, fritid og rejse-forsikringer, som du kan få sammenlignet. Du skal bare indtaste dine oplysninger, og så få du et resultat, som du kan sammenligne med andre forsikringsselskabers.

Spar på bilen

Bilen er en af de rigtig store poster på budgettet hos de fleste, og den årlige service kan være dyr, hvis du har en nyere bil. Rigtig mange mekanikere er tilknyttet bilportalen Autobutler.dk, og her får du flere uforpligtende tilbud på dit behov – hvad enten det er olieskift, hjulskift, service eller reparation.

Et lille ekstra tip: Har du mod på det, kan du også benytte Autobutlers svenske hjemmeside – autobutler.se – og så sammenligne om du kan få en endnu billigere pris ‘hinsidan”.

Tjekker du prisen på din bank/forsikring/bilværksted?

Først publiceret: tirsdag 20. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. december 2021 kl. 09:08

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.