Fra 30. november får du ny Digital Post

Fra den 30. november 2021 kan du som noget nyt læse Digital Post fra offentlige myndigheder på flere forskellige platforme. Se hvordan det fungerer.

Senest opdateret: mandag 1. november 2021

Du kan fortsat læse Digital Post fra offentlige myndigheder på borger.dk og i e-Boks – og fremover også i Digital Post-appen og på mit.dk. Du kan frit vælge, hvor du vil læse posten.

 

Se video om Digital Post

Kan jeg frit vælge, hvor jeg vil læse posten?

Ja. Posten fra offentlige myndigheder kan læses på alle platforme, så du vælger frit, om du vil læse den på borger.dk, e-Boks og fra 30. november på mit.dk eller i den nye Digital Post-app.

Skal jeg give nogen besked om, hvor jeg vil læse Digital Post?

Nej, posten fra offentlige myndigheder kan automatisk læses på borger.dk, e-Boks, mit.dk eller i Digital Post-appen.

Hvad hvis jeg er fritaget?

Hvis du er fritaget fra at læse Digital Post i dag, vil du også være fritaget fremover.

Få Digital Post på mobilen

Den 30. november lanceres også en ny app til Digital Post. Den nye Digital Post-app vil, ligesom borger.dk, kun vise din post fra offentlige myndigheder.
Du kan hente Digital Post-appen i App Store og i Google Play fra 30. november.

Hvordan kan jeg prøve Digital Post?

Du kan allerede nu afprøve de vigtigste funktioner på www.demo.borger.dk/DigitalPost 

På demo.borger kan du se en fiktiv indbakke og kan blandt andet prøve at læse post, oprette mapper, sende post, give læseadgang og tilmelde dig NemSMS.

Hvad hvis jeg har brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til Digital Post, kan du læse mere på borger.dk eller kontakte Digital Post-supporten på telefon 33 98 00 33.

Først publiceret: mandag 1. november 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. november 2021 kl. 16:41