Du kan fortsat tage på besøg på plejehjem, men du skal huske gyldigt coronapas.

Du skal vise coronapas ved besøg på plejehjem

Med få undtagelser skal besøgende kunne vise et gyldigt coronapas ved besøg på plejehjem - det gælder også nære pårørende.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Det er med at huske coronapas den kommende tid, hvis du skal besøge familie eller venner på plejehjemmet.

Kravet om coronapas omfatter også såkaldte nære pårørende og gælder fra mandag 29. november.

Ud over kravet om coronapas gælder stadig en anbefaling om at følge de generelle sundhedsfaglige anbefalinger om blandt andet rengøring og hygiejne. Det kan samtidig også anbefales at anvende mundbind.

“Smitten går desværre lige nu i den forkerte retning, og situationen er alvorlig for de mennesker, der risikerer at blive alvorligt syge af covid-19. Derfor skal vi stå sammen og skærme mennesker, der er i særlig risiko, for at beskytte mod smitte,” siger social- og ældreminister Astrid Krag.

Kan bortvises

Coronapasset skal kunne forevises til personale eller andre personer tilknyttet plejehjem eller plejecenter eller der kan ske automatisk scanning af QR-koden i appen ”Coronapas”.

Hvis en besøgende ikke kan fremvise et coronapas, kan den pågældende bortvises.

Kravet omfatter lokaler og lokaliteter, hvor der er offentlig adgang. Det vil sige, at beboerens egen lejlighed eller eget værelse ikke vil være omfattet, men hvis besøgende skal passere gennem
fællesarealer indendørs eller udendørs, skal der kunne fremvises coronapas, understreger ministeriet.

Pas flere steder på social- og ældreområdet

Kravet om, at man skal vise coronapas som besøgende, gælder flere steder på social- og ældreområdet.

Foruden på plejehjemmene også for plejeboliger, kvindekrisecentre, midlertidige aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og døgninstitutioner.

Også forsorgshjem, herberger, tilbud med misbrugsbehandling, rehabiliteringsforløb og særlige klub- og dagtilbud for personer med funktionsnedsættelse er underlagt kravet.

Kravet om coronapas  gælder ikke for personer, der leverer varer eller tjenesteydelser, værger, børn under 15 år samt enkelte andre.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er 96,3 procent af de danske plejehjemsbeboere færdigvaccineret mod covid-19.

Læs om detaljer om restriktionerne her

Ups! We kunne ikke finde din formular.

 

Først publiceret: mandag 29. november 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:54

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.