Mundbindet skal igen på en række steder. Blandt andet når du handler.

Her er de nye restriktioner: Mundbind og coronapas

Her er de nye restriktioner. Mundbindet skal på, og der bliver krav om coronapas flere steder.

Senest opdateret: mandag 14. februar 2022

Der er igen restriktioner i Danmark som følge af den stigende smitte med corona. De nye restriktioner gælder fra mandag 29. november.

Få et overblik over restriktionerne her

Mundbind

  • Mundbind og visir vender tilbage visse steder. Det skal benyttes i den kollektive trafik, hvor det vil være krav for passagerer i bus, tog, metro, færge, indenrigsfly og taxa.
  • Desuden vil det være krav i detailhandel og engroshandel. Det gælder dagligvarebutikker, stormagasiner, steder med takeaway, indkøbscentre, basarer og arkader.
  • I sundhedssektoren gælder kravet for besøgende, patienter og medarbejdere på offentlige og private sygehuse og klinikker, praksissektoren og kommunale sundhedstilbud.
  • Ansatte i detailhandlen og i den offentlige transport vil dog være undtaget for kravet, hvis virksomheden stiller krav om, at de ansatte har gyldigt coronapas.

Krav om coronapas

Antallet af steder, hvor man skal vise coronapas, er udvidet.

  • Kravet om et gyldigt coronapas gælder nu på statslige arbejdspladser, videregående uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelser samt sprogcentre.
  • Coronapas skal fremvises  i liberale serviceerhverv der indebærer tæt fysisk kontakt (tatovører, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, frisører mv.) samt bemandede solarier, køreskoler og køreprøver.
  • Kravet om coronapas gælder også for besøgende i ældreplejen og sociale tilbud.
  • For større arrangementer som konferencer, foredrag, dyrskuer, messer, forlystelsesparker, bade- og legelande mv. gælder der ligeledes krav om coronapas, hvis der samles mere end 100 personer indendørs og 1000 personer udendørs.
  • Der skal vises coronapas på videregående kunstneriske uddannelser, til koncerter og scenekunstforestillinger mv, forevisninger i biografer eller lignende og storskærmsarrangementer, som betalende tilskuere ved idræt, besøg på museer, kunsthaller og lignende, deltagelse i folkeoplysning, herunder aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet, i zoologiske anlæg og akvarier samt svømmehaller.

Nedsat varighed af coronapas

  • Negative testsvar gælder ikke som coronapas i lige så lang tid som tidligere. Et negativt testsvar fra en PCR-test giver coronapas i 72 timer. Før gjaldt det i 96 timer.
  • Et negativt testsvar fra en lyntest giver coronapas i 48 timer i stedet for 72 timer, som før var tilfældet.

Kilder: Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet, Ritzau

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Hvad synes du om, at der igen er restriktioner? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 29. november 2021
Artiklen er sidst opdateret mandag 14. februar 2022 kl. 15:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.