Hvorfor bliver jeg ikke smittet med corona?

Hvorfor har jeg ikke fået corona endnu?

Med smittetal på omkring 50.000 om dagen – ja, faktisk helt op mod 100.000, hvis vi tæller det anslåede mørketal med – er dét et spørgsmål, mange danskere lige nu stiller.

Vi ved, at der er forskel på, hvor meget personer med en COVID-19-infektion smitter. Men er der også forskel på, hvor modtagelige vi er – og hvad kan forklaringen være på det?

Er det et spørgsmål om adfærd, blodtyper, generel sundhed, rent held eller noget helt femte?

Professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren gennemgår her de mulige forklaringer.

Hvorfor bliver nogle smittet, mens andre går fri?

Den helt åbenlyse forklaring er, at det er et spørgsmål om tilfældigheder. Det kan både være adfærdsmæssigt, men der er også en række interessante biologiske faktorer, der spiller ind.

Først og fremmest er det vigtigt at sige, at bare fordi man bliver udsat for smitte, er det jo langt fra 100 procent sikkert, at man også bliver smittet.

Det gælder ikke kun for coronavirus, men også for andre vira som eksempelvis influenza.

I forhold til SARS-CoV-2 har en britisk forskergruppe som de første lavet et studie, hvor de udsatte forsøgspersoner for en standarddosis af den oprindelige coronavirus.

Ud af de 36 raske, unge uvaccinerede forsøgspersoner, som ikke tidligere havde været inficeret med coronavirus, blev 18 inficeret.

Studiet er publiceret på Springer Natures preprint-server og er endnu ikke peer reviewed (bedømt af fagfæller, red.).

Men det indikerer, at selv om man bliver udsat for en helt standard dosis coronavirus, fører det ikke altid til en infektion.

Så nogle er bare heldige?

For at en infektion kan starte, kræver det formentlig et bundniveau af virus. Så hvis man har fået fjernet virus ved for eksempel at vaske hænder, eller ikke er blevet udsat for en særlig stor mængde virus, kan det formodentlig mindske sandsynligheden for infektion.

Men en del af forklaringen på, hvorfor nogle bliver smittet, mens andre ikke gør, beror formodentlig også på biologiske forklaringer.

Vi mennesker er ikke ens, og det er vores immunsystem heller ikke.

Hvis man bliver udsat for smitte med en relevant mængde virus, men ikke bliver smittet – og det ikke bare er en tilfældighed – hvad kan det så skyldes?

Har nogle af os egenskaber, der gør, at vi biologisk set er mere robuste over for at blive smittet frem for andre?

Fra HIV-virus ved vi, at det kan være genetisk betinget. Der findes nogle ret berømte studier af prostituerede i Afrika, som i væsentlig grad blev udsat for smitte, men ikke blev smittet.

Man håbede på, at man kunne finde en naturlig biologisk beskyttelse, som kunne være adgangsporten for at udvikle en vaccine. Det er dog stadig lidt uklart, hvad der kunne forklare det.

Men vi ved i hvert fald, at der er noget i generne, som regulerer det medfødte immunsystem, og dermed hvordan vi reagerer over for indtrængende mikroorganismer.

Vores celler har altså en indbygget forsvarsmekanisme, som forklarer en del af den forskel, der er. Hvor meget det kan forklare, når vi taler om coronavirus, er stadig ved at blive afklaret.

Kan en corona-forkølelsesvirus give immunitet?

Man kan godt have udviklet en krydsimmunitet over for den nye SARS-CoV-2 ved at have været smittet tidligere med for eksempel en anden corona-forkølelsesvirus (se eksempelvis studierne her og her).

Det er et kendt fænomen, også fra influenzaforskningen, at man udvikler antistoffer, der beskytter over for andre virusinfektioner.

En sådan forkølelsesinfektion vil også aktivere T-celler. Det er en type immunceller, som beskytter kroppen mod fremtidig infektion ved at huske vira.

De er en del af det adaptive immunforsvar – altså den del af immunsystemet, som udvikler og tilpasser sig igennem hele livet. Men jeg mener ikke, det er sandsynligt, at det kan forklare, hvorfor nogle ikke bliver smittet.

Med T-celle-immunitet vil man formentlig kunne undgå alvorlig sygdom, men det vil formodentlig ikke stoppe infektionen fra at ske.

Kost og motion styrker immunsystemet – kan det være en forklaring?

Der er ikke nogen tvivl om, at når du først er blevet smittet, har kost, motion og livsstil i øvrigt stor betydning for, hvordan infektionen forløber.

Men det er ikke sådan, at hvis du spiser sundt, dyrker motion og lader være med at ryge og drikke for meget, får du ikke corona.

Måske bliver nogle ikke smittet, fordi de har haft COVID-19 uden at vide det?

Der er en sandsynlighed for, at man kan have været smittet uden at vide det. Omkring 20-30 procent af dem, der bliver inficeret med coronavirus, oplever ikke nogen symptomer og bliver måske derfor ikke testet.

Dem kan vi derfor ikke følge.

Der er et stort mørketal lige nu i forhold til det officielle smittetal, som er mellem to og fire gange større.

Det mørketal kan man komme nærmere ved analyser, der kan påvise antistoffer mod antigenet nukleocapsid – for eksempel fra BioRad.

Det skyldes, at vacciner ikke indeholder mRNA mod det antigen. Hvis man udvikler antistoffer mod nukleokapsid, kan det derfor kun skyldes, at man har været inficeret.

Men det er ikke et 100 procent sikkert svar, da metoden kan give falske positive svar. Den enkle forklaring – som ikke bliver fortalt så ofte – er jo til dels også bare, at vi ikke fanger alle dem, som faktisk er smittet.

Artiklen stammer fra Videnskab.dk, som har stillet artikler om corona til rådighed for andre medier.

Først publiceret: mandag 7. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:11