Ældrereformen bygger på et princip om, at man aldrig bliver for gammel til at bestemme over sit eget liv. Heller ikke selvom man er oppe i årene og har brug for hjælp, skriver Maria Duurhus. Foto: Marie Hald.

Ordfører-klummen: Tilliden tilbage til ældre og medarbejdere

Med ældrereformen får ældre mere selvbestemmelse i hverdagen. Det skal være slut med, at en visitator langt væk bag et skrivebord bestemmer, hvor mange minutter og sekunder der skal bruges på rengøring eller på at gå i bad, skriver ældreordfører Maria Duurhus (S).

Senest opdateret: onsdag 15. maj 2024

Man kan ikke drive en ældrepleje, som man driver en bilfabrik. Vores nye reform af ældreplejen giver mere frihed til den ældre. Samtidig sættes medarbejderne fri fra dokumentationskrav, så de kan bruge tiden sammen med de ældre.

Det er et opgør med den måde, vi i mere end 20 år har drevet vores ældrepleje.

Jeg var en glad ældreordfører, da vi sammen med et stort flertal i Folketinget i midten af april kunne præsentere vores nye ældrereform. Da vi præsenterede aftalen, blev der brugt ord som ”borgernær visitation”, ”helhedspleje”, ”faste teams” og ”tilsynsreform”.

Hvad handler det om?

Men hvad betyder det egentlig for de ældre, det hele handler om?

Ordfører-klummen

Faglige Seniorer mener, at der er brug for langt mere politisk fokus på seniorerne i Danmark.

Det kan være emner som seniorers muligheder på arbejdsmarkedet, seniorers sundhed, seniorboliger, ældrepleje og meget, meget mere.

Derfor har vi inviteret udvalgte ældre- og beskæftigelsesordførere fra Folketingets partier til på skift at skrive indlæg til “ordfører-klummen” i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Hvis jeg skal sige det helt kort, så bygger vores reform på et princip om, at man aldrig bliver for gammel til at bestemme over sit eget liv. Heller ikke selvom man er oppe i årene og har brug for hjælp.

Derfor vil vi give de ældre mere selvbestemmelse i hverdagen. Det skal være slut med, at en visitator langt væk bag et skrivebord bestemmer, hvor mange minutter og sekunder der skal bruges på rengøring eller på at gå i bad.

Det skal fremover være den ældre, der sammen med medarbejderen aftaler, hvad der er mest behov for fra dag til dag. Og så skal det i højere grad være de samme mennesker, der kommer i den ældres hjem, så det netop føles som et hjem og ikke en banegård.

Beslutninger bag et skrivebord

Jeg er selv uddannet sygeplejerske og har arbejdet i ældreplejen. Jeg kan huske dengang i starten af 00’ene, da Anders Fogh og Pia Kjærsgaard indførte det, man kaldte BUM-modellen.

Den betød, at alt skulle måles og vejes, så man kunne udregne en pris for hver enkelt lille ydelse. For på den måde kunne man nemmere udlicitere ældreplejen til private.

Det har ført til et meget rigidt system, hvor man bag et skrivebord på kommunen beslutter, hvad hr. Hansen og fru Nielsen skal have af hjælp på bestemte ugedage.

Hvis der stod tøjvask på køresedlen, så skulle der vaskes tøj, også selvom enhver kunne se, at der var behov for noget helt andet den dag. Opstår der et nyt behov, skal man tilbage forbi kommunekontoret. Det tager lang tid og er bureaukratisk.

Det er gået hårdt ud over medarbejdernes mulighed for at bruge deres faglighed til at give den bedst mulige pleje og omsorg. Mange oplever, at deres faglighed bliver sat til side til fordel for en opgaveliste, der er lavet bag et skrivebord langt væk. Og der er pårørende, som oplever at der ikke bliver lyttet til dem, hvilket kan skabe unødvendige konflikter.

Ældre og medarbejderen tilpasser plejen

Med ældrereformen vil vi give meget mere frirum og tillid til både de ældre og til medarbejderne.

Fremover vil den ældre blive visiteret til et omsorgs- og plejeforløb, hvor der er meget mere fleksibilitet til, at den ældre og medarbejderen sammen kan tilpasses plejen det, den ældre har brug for netop den dag.

Derfor er det også vigtigt, at vi frisætter medarbejderne fra alverdens dokumentationskrav og kontrol.

Der skal være plads og tid til at yde den rette omsorg og hjælp til de ældre. Medarbejderne skal bruge deres faglige kompetencer til at løse kerneopgaven og ikke bruge unødig tid at sætte flueben ud for punkter på en iPad.

Den ekstra tid skal også bruges til at styrke samarbejdet med de pårørende, for de er livsvidner, der ligger inde med værdifuld viden om de ældre.

Milliard ekstra og mere tid

Reformen lægger op til, at hjælpen fremover skal leveres i faste teams omkring de ældre.

Det giver mere tryghed for den ældre. Det betyder også, at man ikke skal starte hver gang helt fra begyndelsen med at fortælle om sine behov for hjælp.

Der bliver meget mere tid til pleje, og risikoen for fejl og misforståelser bliver mindre. De faste medarbejdere vil hurtigere kunne fange, hvis der er noget galt med den ældre.

Endelig afsætter vi en milliard kroner til at skabe mere kvalitet i ældreplejen. Det er alt sammen noget, som vil kunne mærkes konkret i hverdagen.

Vi har lyttet til ældreorganisationer

Den nye ældrereform er blevet til efter en lang proces. Den startede under den tidligere socialdemokratiske regering, hvor vi tog rundt i landet og indsamlede forslag og ideer til, hvordan vi kunne forbedre ældreplejen.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Her har vi lyttet meget, både til ældreorganisationer som Faglige Seniorer, Ældresagen og de kommunale ældreråd. Og til faglige organisationer som FOA.

Jeg vil derfor også gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for de mange rigtig gode indspark, vi har fået undervejs i arbejdet.

Og vi får også brug for hinanden den kommende tid. For det er nu, vi skal have reformen ud at virke, så vi får skabt en værdig ældrepleje.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Maria Duurhus ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Læs andre ordfører-klummer

Her kan du læse tidligere indlæg om seniorer og seniorpolitik fra partiernes ordførere:

Maria Duurhuus, ældreordfører (S): Tilliden tilbage til ældre og medarbejdere

Kirsten Normann Andersen, ældreordfører (SF): Et godt liv – også for ældre

Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Vores seniorer er vigtige for den danske arbejdsstyrke

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv

Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Regeringen stikker ældre og pårørende blår i øjnene

Pernille Vermund, ældreordfører (LA): Danskerne fortjener en ældrepleje i verdensklasse

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Finanssektoren diskriminerer seniorerne

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Tryghed og muligheder i seniorlivet

Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): En holdbar seniorpolitik kræver støtte fra alle

Annette Lind, ældreordfører (S): Seniorer tager stort ansvar i vores velfærd

Kirsten Normann Andersen, sundheds- og ældreordfører (SF): Vi mangler personale – ikke penge

Helle Bonnesen, beskæftigelsesordfører (K): Arbejdsmarkedet skal tilpasse sig dem, der fortsat vil arbejde

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Vi vil have et liv før døden

Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Seniorvenligt arbejdsmarked handler om frihed for den enkelte

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Seniorerne fortjener det bedre

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Seniorerne er guld værd

Først publiceret: fredag 26. april 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 15. maj 2024 kl. 09:32

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.