Ordfører-klummen: Værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv
Titusinder af lønmodtagere er utrygge og usikre på om de kan holde helt til folkepensionen. Derfor skal flere have bedre tilbud om en værdig tilbagetrækning, skriver Karsten Hønge, SF's beskæftigelsesordfører.
Senest opdateret: mandag 8. april 2024
Alle har ret til at forlade et langt arbejdsliv på en værdig måde. Sådan er det bare ikke i dag, selv om vi heldigvis har bedre muligheder nu end i “gamle dage”. Der er brug for forbedringer, og ikke de forringelser, som nogle partier truer med.
Arne-pensionen, Seniorpension, førtidspension, efterløn og seniorjob er redningskranse til mennesker med lange hårde år på jobbet. Hvis ikke de skal have en hjælpende hånd, hvem skal så.
Jamen er det ikke forvirrende med så mange forskellige muligheder?
Jo, det kan selvfølgelig nogle gange være en udfordring at holde overblikket, men de forskellige ordninger afspejler vores forskellige liv.
Flere skal have bedre tilbud
En række borgerlige politikere optræder med uhørt arrogance, når de taler om at ”raske rørige mennesker ikke skal på pension for andres penge”. Ja, det er lodret de ord, som er brugt i Folketingssalen.
”Andres penge”? Hvad med skatten gennem et langt arbejdsliv? Bare et overfladisk kendskab til de reelle vilkår på arbejdspladserne udstiller det groteske i sådan en hån.
Jeg vil tværtimod arbejde for at udvide de forskellige ordninger, så flere mennesker får bedre tilbud om en værdig tilbagetrækning. Danmark har Europas højeste pensionsalder, og skinnerne er lagt til yderlig at forlænge arbejdslivet.
De 17-årige, som for eksempel starter i tømrerlære i dag, skal efter planerne, arbejde til de er 75 år. Det er jo helt bimmelim.
Direkte på forbrændingen
Men vi er jo ikke bare arbejdsrobotter. Hvis denne ukritiske stigning i pensionsalderen fortsætter, ender vi med, at du til din sidste arbejdsdag får ordre om at medbringe et bundt tørt brænde, brandvæske og tændstikker. Efter fyraften kan du gå direkte til forbrændingen, for du er så gammel og nedslidt, at du ikke skal have fornøjelsen af tilværelsen som pensionist.
Helt så galt går det jo nok ikke, men det er slemt nok allerede i dag.
Skal pensionsalderen overhovedet stige? Hvis ja, må det ske på baggrund af massive investeringer i et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der skal være langt bedre tilbud om løbende muligheder for voksen- efter- og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet.
Vi skal have sunde og sikre arbejdspladser og flere job- og brancheskift gennem arbejdslivet, for det gør nedslidningen mindre.
I klemme i døren
Samme pensionsalder for alle lyder umiddelbart retfærdig, men er tvært i mod dybt urimelig.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Når folk med meget forskellige liv bare mekanisk behandles ens efter et regneark går det galt for den almindelige lønmodtager. Det har stor betydning hvornår man startede med at arbejde og hvilken type arbejdsliv man har haft. Har du haft et langt hårdt arbejdsliv, bliver uligheden forstærket ind i seniorårene.
Tak for indsatsen, du gamle! Mange år på jobbet og dernæst velkommen i seniorproletariatet. Elevatoren mod seniorårene skal stoppe på flere etager, afhængig af vores levede liv.
Titusinder af lønmodtagere er utrygge og usikre på om de kan holde helt til målstregen. Efter mange år med slid på kroppen gennem hårdt fysisk arbejde, eller slid på det mentale overskud gennem en stressende hverdag frygter de, at komme i klemme i døren på vej ud af arbejdsmarkedet.
Det er bare ikke i orden.
Hvad mener du?
Hvad er din kommentar til Karsten Hønges ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Læs tidligere ordfører-klummer
Her kan du læse tidligere indlæg om seniorer og seniorpolitik fra partiernes ordførere:
Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Selvfølgelig skal seniorerne forrest i køen
Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): Hvor bliver indsatsen for seniorerne af
Victoria Velásquez, beskæftigelsesordfører (Enhl.): Seniorer skal ikke stå alene
Maria Durhuus, ældreordfører (S): Vi skal sætte ind mod digital svindel mod ældre
Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Send pligtig afgangsalder på pension
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Fairness for pensionister
Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Fastfrys pensionsalderen – for en retfærdig fremtid
Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): S kræver mere retfærdig pension
Maria Duurhuus, ældreordfører (S): Tilliden tilbage til ældre og medarbejdere
Kirsten Normann Andersen, ældreordfører (SF): Et godt liv – også for ældre
Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Vores seniorer er vigtige for den danske arbejdsstyrke
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv
Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Regeringen stikker ældre og pårørende blår i øjnene
Pernille Vermund, ældreordfører (LA): Danskerne fortjener en ældrepleje i verdensklasse
Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Finanssektoren diskriminerer seniorerne
Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Tryghed og muligheder i seniorlivet
Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): En holdbar seniorpolitik kræver støtte fra alle
Annette Lind, ældreordfører (S): Seniorer tager stort ansvar i vores velfærd
Kirsten Normann Andersen, sundheds- og ældreordfører (SF): Vi mangler personale – ikke penge
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Vi vil have et liv før døden
Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Seniorvenligt arbejdsmarked handler om frihed for den enkelte
Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Seniorerne fortjener det bedre
Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Seniorerne er guld værd
Først publiceret: fredag 23. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. april 2024 kl. 11:07