Ordfører-klummen: Vores seniorer er vigtige for den danske arbejdsstyrke
Seniorerne er slet ikke er færdige med at gøre en forskel i det arbejdende Danmark. Men vi skal nedbryde de barrierer, der står i vejen, skriver Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K).
Senest opdateret: mandag 25. marts 2024
Med 45.000 danskere på vej ud af arbejdsmarkedet i 2024, står vi over for en beskæftigelsesmæssig udfordring.
Situationen rummer i virkeligheden en meget vigtig opgave – nemlig at holde mange faglige seniorer på arbejdspladserne.
Det bør vi se som en chance for at gentænke, hvad det vil sige at være en del af arbejdsstyrken – uanset alder.
Vil gerne fortsætte
Forestil dig et arbejdsmarked, hvor seniorer forbliver aktive og produktive i deres jobs og samtidig bidrager på egne præmisser.
Ordfører-klummen
Faglige Seniorer mener, at der er brug for langt mere politisk fokus på seniorerne i Danmark.
Det kan være emner som seniorers muligheder på arbejdsmarkedet, seniorers sundhed, seniorboliger, ældrepleje og meget, meget mere.
Derfor har vi inviteret udvalgte ældre- og beskæftigelsesordførere fra Folketingets partier til på skift at skrive indlæg til “ordfører-klummen” i Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Det er ifølge en ny undersøgelse foretaget af SeniorKlar et helt realistisk scenarie. Det kræver dog, at arbejdsmarkedet er parat til at indlemme seniorerne på deres vilkår.
Undersøgelsen viser nemlig, at hver femte af de seniorer, som forsvinder ud af arbejdsmarkedet næste år, gerne fortsætter, hvis de for eksempel tilbydes at være på nedsat tid og får mere indflydelse på deres arbejdsopgaver.
Det svarer samlet set til 5.000 fuldtidsstillinger.
Det er for mig et tydeligt signal fra danske seniorer om, at de slet ikke er færdige med at gøre en forskel i det arbejdende Danmark.
Men for at nå dertil må vi først nedbryde nogle barrierer, der står i vejen.
Uretfærdig fordom
For det første er der en udbredt misforståelse om ældre arbejdstageres manglende evne til at omstille sig.
Denne fordom er ikke blot uretfærdig; den er også fundamentalt forkert. Mit indtryk er, at rigtig mange seniorer ønsker at bidrage og at lære – de mangler bare de rigtige rammer.
Det er samtidig vigtigt, at seniorer anser det som attraktivt at fortsætte på arbejdsmarkedet. Vi skal fjerne barrierer, som mindsker incitamentet for at tage et par år mere i beskæftigelse.
Når lønnen for eksempel modregnes i folkepensionen, motiverer det ikke ligefrem til at fortsætte i job.
Langsigtede fordele
Investering i seniorer i form af ny viden og kurser er en anden vigtig faktor.
Vi skal have ændret den oplevelse, at seniorer ses som en kortvarig investering. Der er nemlig langsigtede fordele i den erfaring og modenhed, som seniorer tilvejebringer. Det skal vi anerkende som samfund.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Endelig er virksomhedskulturen afgørende.
Vi skal fremme en kultur, hvor seniorers erfaringer og viden anvendes og hvor seniorer ses, som den værdifulde ressource de er.
Vi står ved en skillevej
Som samfund står vi ved en skillevej.
Vi kan vælge at se seniorers afgang fra arbejdsmarkedet som en uundgåelig konsekvens af alderen.
Eller vi kan vælge at se det som en mulighed for at gentænke, hvordan vi kan beholde værdifulde ressourcer som seniorer på arbejdsmarkedet – til gavn for både seniorerne og den danske arbejdsstyrke. Jeg vælger det sidste.
Hvad mener du?
Hvad er din kommentar til Dina Raabjergs ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Læs tidligere ordfører-klummer
Her kan du læse tidligere indlæg om seniorer og seniorpolitik fra partiernes ordførere:
Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Fastfrys pensionsalderen – for en retfærdig fremtid
Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): S kræver mere retfærdig pension
Maria Duurhuus, ældreordfører (S): Tilliden tilbage til ældre og medarbejdere
Kirsten Normann Andersen, ældreordfører (SF): Et godt liv – også for ældre
Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Vores seniorer er vigtige for den danske arbejdsstyrke
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv
Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Regeringen stikker ældre og pårørende blår i øjnene
Pernille Vermund, ældreordfører (LA): Danskerne fortjener en ældrepleje i verdensklasse
Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Finanssektoren diskriminerer seniorerne
Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Tryghed og muligheder i seniorlivet
Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): En holdbar seniorpolitik kræver støtte fra alle
Annette Lind, ældreordfører (S): Seniorer tager stort ansvar i vores velfærd
Kirsten Normann Andersen, sundheds- og ældreordfører (SF): Vi mangler personale – ikke penge
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Vi vil have et liv før døden
Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Seniorvenligt arbejdsmarked handler om frihed for den enkelte
Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Seniorerne fortjener det bedre
Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Seniorerne er guld værd
Først publiceret: mandag 25. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 25. marts 2024 kl. 15:20