Ordfører-klummen: Tryghed og muligheder i seniorlivet

En værdig ældrepolitik handler både om at sikre de nedslidte tryghed og ret til tidlig tilbagetrækning, at sikre at der også i fremtiden er ordentlig ældrepleje, som man kan regne med, når man, efter at have slidt hele livet, har brug for den.

Og så handler det selvfølgelig også om at give de seniorer, der ønsker det, bedre muligheder for at bidrage og forsat være en del af samfundslivet og aktive på eksempelvis arbejdsmarkedet.

Med regeringens 2030-plan lagde vi sporene for tryghed og ro om de to første ting, og selvom vi har gjort det mere attraktivt at arbejde efter pensionsalderen, er der stadig en kultur der skal ændres, hvis arbejdsgiverne skal se lyset og ansætte alle de seniorer, der kan og vil.

Nu er der ro om tilbagetrækning

Men lad os starte med trygheden om tidlig tilbagetrækning.

Selvom vi lever længere og sundere i gennemsnit, så er vores arbejdsliv stadig meget forskellige. Nogle tager lange uddannelser. Andre starter tidligt på arbejdspladserne. Mange seniorer er slidt allerede slidt inden, de når pensionsalderen.

Jeg mener, at det er hævet over enhver tvivl, at dem der har knoklet hårdt og længst selvfølgelig har fortjent at trække sig tilbage. Man skal kunne stille sikkerhedsskoene, før man stiller træskoene og have et liv efter arbejdslivet.

Derfor er jeg også meget glad for, at vi – da vi før jul skulle fastlægge fremtidens økonomiske politik – brugte en del af den velstand, vi heldigvis har, til at sikre ro om seniorpensionen og andre tilbagetrækningsordninger, så der ikke er usikkerhed for de nedslidte seniorer.

Helt konkret betyder det, at vi fastholder muligheden for at trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis man er slidt og har nedsat arbejdsevne, samtidig med at der med Arnepensionen også er en ret til tidlig tilbagetrækning for dem, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og som har haft nogle af de hårdeste jobs.

Tryghed for ældre

Et andet vigtigt element for værdighed og tryghed sidst i livet er ældreplejen. Her har de sidste par måneder også budt på vigtige nyheder.

For det første har vi med den økonomiske plan sikret, at der er penge nok til en ordentlig ældrepleje også når der (heldigvis) bliver langt flere af vores medborgere som får brug for hjælp. Vi investerer de kommende år langt mere i vores fælles velfærd end vi har gjort de seneste 15 år.

Men en ting er at reservere pengene, så der er råd til dygtige hjemmehjælpere, men noget andet er, om vi kan få nok medarbejdere.

Her er det særligt vigtigt, at vi har aftalt et lønløft til ansatte i ældreplejen, og at vi nu også styrker deres uddannelse, herunder elevlønnen.

Seniorer har meget at bidrage med

Når alt det er sagt, er der heldigvis også mange seniorer, der er så friske, at de har lyst til at arbejde helt til – eller endnu længere – end pensionsalderen.

Derfor er jeg glad for, at vi fra nytår kunne vinke farvel til den sidste modregning for arbejdsindtægt i pensionen. Faktisk får man også sine penge tilbage, hvis man i 2023 har arbejdet og er blevet trukket i pensionen.

Seniorerne har meget at bidrage med. De er godt for dem at have noget meningsfuldt at stå op til. Men det er også godt for samfundsøkonomien.

Lige nu slår beskæftigelsen rekord. Aldrig før har så mange arbejdet her i landet. Det er fundamentet for vores stærke økonomi.

Og en meget stor del af den ”ekstra arbejdskraft” (både i dag og den vi har brug for i årene fremover) er netop seniorer, der arbejder længere og mere end de plejer. Det kræver, at vi får et mere seniorvenligt arbejdsmarked.

Den gyldne balance

Flere undersøgelser – som Faglige Seniorers nyhedsbrev også har bragt – viser at potentialet er stort. Blandt seniorer – der egentlig regner med at stoppe, senest når de rammer pensionsalderen – er op mod to tredjedele ikke afvisende overfor at forlænge arbejdslivet.

Det kræver selvfølgelig, at forholdene på arbejdspladsen er til det – flere feriedage, nedsat arbejdstid og mere fleksibilitet er konkrete arbejdsvilkår seniorerne ønsker opfyldt for at blive.

 I 2024 forventer 45.000 seniorer i alderen 60-74 år at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Ud af denne gruppe er 21 procent parate til at fortsætte i arbejdet, hvis deres behov for fleksibilitet imødekommes – også selvom det betyder, de skal gå ned i indtægt.

Lad os, i dialog med arbejdsmarkedets parter, kæmpe for bedre seniorarbejdsvilkår for dem der kan og vil. Samtidig med at vi sikrer tryghed og værdig tilbagetrækning for dem, der er slidt.

Det er den gyldne balance for det grå guld.

Først publiceret: mandag 15. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 15. januar 2024 kl. 16:50