Kunder i supermarkeder kan ikke vide sig sikre for kriminelle.

74-årig fik stjålet kreditkort og kontanter i supermarked

Kvinde havde netop hævet 5.000 kroner i banken, mens mistede alle pengene og sit kreditkort, da hun handlede i supermarked.

Senest opdateret: mandag 13. juni 2022

Det er ingen helle at befinde sig i et supermarked, hvis man vil være fri for tyvagtige personer. For her huserer kriminelle “forklædt” som kunder ved køledisken, varehylderne og kassen.

Det må en 74-årig kvinde bitter erfare, da hun forleden handlede ind i et supermarked i Nykøbing Sjælland.

Mens hun handlede, fik hun stjålet sin pung som indeholdt 5.000 kroner i kontanter, som hun netop havde været i banken for at hæve.

Taske hængt på indkøbsvognen

Kvinden havde hængt sin taske med pungen med pengene på indkøbsvognen, men da hun nåede frem til kassen, opdagede hun, at pungen med de netop hævede penge var blevet stjålet.

Da hun efterfølgende henvendte sig til banken, kunne hun konstatere, at nogen allerede havde misbrugt dankortet til at hæve yderligere 10.000 kroner på hendes bankkonto.

Til politiet oplyser hun, at der var en mistænkelig mand iført en lang, mørk frakke, som havde stået tæt på hende under indkøbet i supermarkedet.

Politiet forsøger nu om man kan finde frem til den mistænkte mand.

Beskyt dig

Samtidig lyder opfordringen, at man altid skal være opmærksom på sine værdier og holde dem tæt på kroppen. Også når man befinder sig i forretninger.

Politiet opfordrer samtidig til at beskytte PIN-koden på et betalings- og kreditkort i forbindelse med hævning af kontanter i en pengeautomat eller ved betaling for varer i forretninger.

Et betalingskort uden en afluret PIN-kode intet er værd for en tyv.

Beskyt indtastningen af PIN-koden for eksempel med den frie hånd eller stil dig tæt på tastaturet, så ingen kan kigge dig over skulderen under indtastningen.

Hvad gør du for at sikre dig?

Hvordan sikrer du dig mod at blive bestjålet, når du er ude at handle for eksempel i et supermarked?

Del dine tip og erfaringer med andre seniorer på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: fredag 4. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 13. juni 2022 kl. 15:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.