Der er udsigt til to glade dage med andre seniorer.

Billetsalget er åbent: Kom med til Seniorfestival på Sydhavsøerne

Musik med navne som Henning Stærk, Dorte Kollo og Kirsten Siggaard samt masser af foredrag, debatter og dans er på programmet, når der 27. og 28. juli holdes Seniorfestival på Sydhavsøerne. Allerede nu kan du sikre dig billet.

Senest opdateret: tirsdag 22. marts 2022

Der er lagt op til fest, musik og masser af oplevelser, når Seniorfestivalen 2022 løber af stablen 27. og 28. juli på Marielyst på Falster.

Henning Stærk Band, Daimi & Louisiana Jazzband, Niels Skousen, Burnin Red Ivanhoe. Kirsten Siggaard og Dorte Kollo er nogle af de kunstnere, der er på programmet.

Henning Stærk er blandt de navne, du kan opleve på festivalen.

Da den første seniorfestival fandt sted i 2019 var der totalt udsolgt med knap 3.000 glade festival-seniorer. Efterfølgeren har dog ladet vente på sig på grund af corona, men til sommer går det endelig løs.

Højskolens park omdannes for en stund til en indbydende, autentisk festivalplads for seniorer med et overflødighedshorn af musik, foredrag, debatter, talks og ikke mindst dans, som i år får sit eget telt og derved øger festivalpladsen i forhold til i 2019.

Nu med dansetelt

Alle aktiviteter – musikalske optrædener og faglige og underholdende indlæg såvel som dans – skifter hver hele time med aktiviteter af 45 minutters varighed og der er gang i den fra morgen til aften.

Keld og Hilda optræder med Mickey Pless.

“Vi glæder os rigtig meget til, at vi igen kan byde velkommen til to forrygende dage i parken. Som noget nyt har vi i år udvidet festivalpladsen med en fjerde scene – eller rettere et dansetelt – for at skabe mere plads og øge fokus på bevægelse. Her vil foreningslivet byde på forskellige former for dans, og der bliver således rig mulighed for en svingom, hvis man trænger til at strække benene eller bare gerne vil lære at danse alt fra linedance til vals,” fortæller forstander for Højskolen Marielyst Christian Schou.

Fra dansktop til rock og folkemusik

Musikprogrammet er mere eller mindre på plads og lægger du vejen forbi Marielyst sidst i juli, kan du se frem til mange timers underholdning med musik fra alle genrer.

Sommer, sol, smil … og seniorfestival.

Der er både dansktop i form af Kirsten Siggaard og Keld & Hilda med Mickey Pless, skøn rock af Stig Møller & Peter Ingemann samt Niels Skousen og irsk folkemusik af højskolens eget husorkester Mary’s Men, som desuden også optræder i forskellige konstellationer med alt fra viser til pop- og barokmusik.

Fagligt indhold til seniorer

Programlægningen af det mere faglige indhold, som blandt andet leveres af medarrangørerne, er også under udarbejdelse og offentliggøres så snart alle aktører er på plads.

Foruden musikalsk underholdning kan du møde forskellige udstillere i telte rundt omkring på festivalpladsen, som alle byder på services og produkter, der henvender sig til dig som senior.

I løbet af de to dage er der naturligvis også masser af fristelser at forsøde oplevelserne med – som noget nyt i år kan du for eksempel smage lækkerier fra højskolens eget køkken, der sørger for delikate frokost- og middagsretter lavet fra bunden samt uimodståeligt hjemmebagt bagværk hele dagen.

Transport og overnatning

Vil du helst lade bilen stå, er der også råd fra det. Kommer du med tog, ligger Marielyst blot 12 km fra Nykøbing Falster med gode busforbindelser direkte fra stationen til højskolen.

I anledning af festivalen tilbyder højskolen desuden buskørsel til billige penge med afgang fra Sjælør station og Køge Nord tur-retur.

Her kan du se  muligheder for overnatning

Læs mere om festivalen HER

Billetter

Seniorfestivalen finder sted onsdag 27. juli og torsdag 28. juli på og omkring Højskolen Marienlyst på Falster.

2-dages billet 600,- kr. + gebyr

1 dags billet 400,- kr. + gebyr

Busretur-billet 200,- kr. + gebyr  (Afgang kl. 8.00 fra Sjælør station og kl. 8.40 fra Køge Nord. Afgang Marielyst kl. 22.00)

Eneste festival for seniorer

Seniorfestivalen på Marielyst er den eneste større festival for seniorer i Danmark. Det er Højskolen Marielyst, der sammen med Danske Seniorer, Faglige Seniorer og Ældre Sagen Nykøbing Falster-Sydfalster står bag festivalen.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

 

 

 

Først publiceret: søndag 13. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. marts 2022 kl. 17:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.