Mange oplever senfølger som vejrtrækningsbesvær, træthed, muskelsmerter og tab af smags- og lugtesans efter at have været syg med corona.

Én ud af otte oplevede senfølger af coronavirus

Senfølger vil formentlig være mindre hyppige i dag på grund af vacciner og den mildere Omikron-variant. Studiet er dog stadig vigtigt, mener dansk professor.

Senest opdateret: tirsdag 9. august 2022

Knap 13 procent af deltagerne i nyt, stort studie oplevede følgevirkninger på grund af coronavirussen.

I studiet fra Holland, som er udgivet i tidsskriftet The Lancet, indgik over 4.000 coronasmittede personer, der blev spurgt ind til symptomer som vejrtrækningsbesvær, træthed, muskelsmerter og tab af smags- og lugtesans før og efter smitte, samt en kontrolgruppe på over 8.000 ikke-smittede personer.

“Studiet fremlægger håndfast evidens for, at der er en ikke ubetydelig del af smittede, der har længerevarende senfølger,” siger Reimar W. Thomsen, der er overlæge og professor i epidemiologi på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

“Selvom nogle måske vil mene, at det ikke er så alvorligt, når “kun” én ud af otte har længerevarende symptomer, så bliver det altså et betydeligt sundhedsproblem, når man tænker på, at størstedelen af befolkningen nu har været smittet.”

Rammer større andel

Reimar W. Thomsen fortæller, at studiet bekræfter mange af de indtryk, som lægerne havde om senfølgerne af coronavirus.

“Senfølgerne har vist sig at ramme en lidt større andel, end jeg havde regnet med, men ellers passer det med det, vi har set: At symptomer som eksempelvis tab af lugtesans, længerevarende åndenød, træthed og muskelsmerter måneder efter smitte højst sandsynligt kan tilskrives virussen.”

Studiets data for coronavirus-smittede blev indhentet i en periode, hvor størstedelen af den hollandske befolkning endnu ikke var vaccineret, mellem marts 2020 og april 2021.

Dertil var det i denne periode de tidligere varianter af coronavirus, og ikke den mildere Omikron-variant, der var de mest prominente.

Derfor vil færre danskere, der smittes nu eller blev smittet sidste vinter, formentlig opleve senfølger i forhold til deltagerne i det hollandske studie, tilføjer professoren.

Oplevede mindst en forværring

I studiet bad forskere en stor gruppe raske personer i befolkningen om regelmæssigt at udfylde spørgeskemaer om 23 forskellige kropslige symptomer, der kan være forbundet med langvarig COVID-19.

Spørgeskemaet blev udsendt 24 gange til de samme personer mellem marts 2020 og august 2021.

Af de deltagende blev 4.231 personer i denne periode testet positive for coronavirus. På den måde havde forskerne data på personernes symptomer fra før, under og efter smitte.

I studiet indgik også en kontrolgruppe på 8.462 personer ikke-smittede personer, hvor der var taget højde for køn og alder.

Forskerne fandt, at 21,4 procent af de coronasmittede oplevede mindst én “forværring” af kropslige symptomer tre til fem måneder efter smitte, i forhold til tiden før smitte.

Af de ikke-smittede kontrolpersoner oplevede 8,7 procent en forværring. Det betyder ifølge forskerne, at 12,7 procent af de COVID-19-smittede oplever forværrede symptomer, der kan tilskrives virussen.

Professor: Troværdigt

De uafhængigt indsamlede data før og efter smitte, samt den store kontrolgruppe, gør studiet mere troværdigt end tidligere studier, fortæller Reimar W. Thomsen:

“Før har man fundet smittede – eventuelt kun smittede med symptomer – og derefter bedt dem om at vurdere, hvordan de har haft det før og efter smitte. Men det kan være svært at opgøre neutralt, fordi symptomer som træthed og smerter er meget almindelige, og kan forværres over tid uafhængig af COVID-19-smitte eller ej. Og man har måske været træt eller haft hovedpine også før smitte, men bare ikke tilskrevet det samme betydning. I epidemiologisk forskning plejer vi at sige, at ‘sygdom skærper hukommelsen’. Det har man undgået her, og det gør studiet metodemæssigt stærkere,” fortæller han.

Reimar W. Thomsen mener dog, at studiet optimalt set også kunne have kigget på nogle af de rapporterede mentale påvirkninger, som for eksempel “hjernetåge”, forværret hukommelse og koncentration, hvilket forskerne bag studiet også anerkender.

Understøtter tidligere dansk forskning

I 2021 lavede forskere i Danmark, blandt andre Reimar W. Thomsen, et lignende studie ud fra registerdata om medicinforbrug og lægekontakter før og efter COVID-19-smitte. Her fandt de ud af, at “hyppigheden af kontakter til praktiserende læger steg mere blandt smittede end ikke-smittede kontrolpersoner, mens alvorlige senfølger, der krævede sygehuskontakt, var sjældne.”

Det passer ifølge professoren til de hollandske forskeres resultat, at følgevirkninger som træthed, muskelsmerter, vejrtrækningsbesvær og ikke mindst en påvirket lugtesans rammer COVID-smittede.

Senere i år forventes en ‘Efter COVID-rapport’ fra Statens Serum Institut. Heller ikke denne rapport vil dog gå ind i de mentale følgevirkninger, skriver SSI i et skriftligt svar til Videnskab.dk.

Artiklen stammer fra Videnskab.dk, som har stillet artikler om corona til rådighed for andre medier.

Først publiceret: tirsdag 9. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 9. august 2022 kl. 09:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

og