Hvad vil du? Begraves, brændes, spredes over havet eller stedes til hvile i skoven
Mulighederne for hvad der skal ske med os, når vi dør, er blevet flere, og flere er begyndt at tage stilling.
Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022
De senere år har vi fået flere muligheder med hensyn til, hvad der skal ske med vores jordiske rester efter døden.
Cirka 85 procent af danskerne vælger at blive brændt, og det tal har været stigende de seneste mange år.
Siden 2005 er askespredning over havet blevet muligt uden særlig tilladelse, og siden 2014 har skovbegravelser også været en mulighed.
Det seneste år har vi også kunnet skrive vores ønsker i forbindelse med begravelse eller urnenedsættelse ned digitalt, hvilket flere og flere danskere vælger at gøre.
Nye muligheder vinder indpas
De nye begravelsesformer er stigende i popularitet blandt danskerne. Antallet af askespredninger over havet er steget med 60 procent siden 2015, mens der er fire gange så mange, der har erhvervet sig eller reserveret en plads til urnenedsættelse i skoven i løbet af blot det seneste år, end der var året før.
“Vi åbner nye skovbegravelsespladser over hele landet, fordi efterspørgslen er der. Når vi oplever så stor interesse, skal det også ses i lyset af, at vi har udvidet med nye pladser, men der er ingen tvivl om, at der er et behov for skovbegravelser i Danmark,” siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.
Hun åbnede landets første skovbegravelsesplads i privatejet skov i 2018 i samarbejde med Horsens Kommune og Skovbegravelse ApS, som nu administrerer 15 pladser i Danmark.
Flere vælger digitalt
I 2021 gik brancheforeningen Danske Bedemænd i luften med en digital løsning, hvor man kan notere sine ønsker i forbindelse med døden, og det er blevet taget godt imod.
Tryg begravelse
Det er en forretning af være bedemand og det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvilken bedemand man skal bruge, når ens kære er gået bort.
Forbrugerådet Tænk har lavet en oversigt over certificerede bedemænd, hvis hjemmesider lever op til følgende krav:
- viser de basale ydelser med pris
- viser priseksempler og beskrivelse
- rådgiver om særlige forhold, du skal være opmærksom på
“Der er flere og flere danskere, der bruger muligheden, efterhånden som det går op for dem, at det er en sikker digital løsning, hvor man kan logge ind og tilpasse sine ønsker løbende. Der var en øget efterspørgsel i 2021, hvor COVID-19 var på sit højeste, og der var megen fokus på, at sygdommen kunne medføre døden. Det er dog fladet ud igen sidenhen,” siger branchedirektør for foreningen Danske Bedemænd, Ole Roed Jakobsen.
“Vi opfordrer til, at man tager stilling, inden det er for sent. Det er en klar lettelse for de efterladte, som dermed ikke skal gætte sig til, hvad far eller mor egentlig gerne ville – både i forhold til om de ville begraves eller bisættes, og om der skal være en kirkelig handling eller ej.”
Grænseoverskridende, men vigtigt
56-årige Janne Lund Visnek fra Mørkøv har talt med sin mand om, hvad der skal ske med hende, når hun dør, og ifølge hende bør vi alle tage stilling til, hvordan vi vil herfra.
“Da min mor døde, var det en stor lettelse, at hun havde taget stilling på forhånd. Det ville jo være frygteligt at gøre noget mod hendes vilje uden at vide det. Af respekt og kærlighed til dem, man holder af, bør man tage stilling, også selvom det kan være en lang og grænseoverskridende proces. Jeg har fundet ro med tanken om en skovbegravelse, hvor jeg kan blive en del af den natur, som giver mig så meget,” siger Janne Lund Visnek.
4 du ikke vidste om begravelser?
Der dør omkring 50.000 danskere hvert år.
1. 15 år for at tage stilling
Fra man er fyldt 15 år, kan man i Danmark officielt tage stilling til, om man vil kremeres eller jordbegraves. Hvis man ikke selv tager stilling, er det op til de efterladte at blive enige om, hvad der skal ske.
2. Ligbrænding ligestillet med jordbegravelse
Første lovlige ligbrænding i Danmark blev foretaget i 1893, men ligbrænding blev først ligestillet med jordbegravelse i 1975, hvor askespredning over havet også blev en mulighed med en særlig tilladelse fra Kirkeministeriet. Denne skulle man have frem til 2005.
3. Flere og flere vil have asken spredt
I 1990 var det cirka 100 ansøgninger om askespredning over åbent hav, mens der i 2003 var 1.042. I 2015 valgte 2.822 at få deres aske spredt over havet.
Sidste år var tallet steget til 4.581.
4. Begraves i skoven
I 2008 kom lovændringen, der gjorde skovbegravelser mulige i Danmark, og i 2014 åbnede den første skovbegravelsesplads i Kohaveskoven af Odense Kommune. I 2018 åbnede den første skovbegravelsesplads i privatejet skov ved Stensballegaard Gods i samarbejde med Horsens Kommune.
Skovbegravelse ApS har efterfølgende åbnet i alt 15 skovbegravelsespladser i samarbejde med en række kommuner og etablerer flere løbende. I 2020 blev der erhvervet 370 urnepladser via Skovbegravelse ApS, mens det i 2021 var 1400.
Hvordan vil du begraves?
Hvordan vil du helst herfra?
Der er flere muligheder at blive stedt til hvile, når man dør. Har du gjort overvejelser om, hvordan du helst vil herfra? Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side – din mening er velkommen.
Først publiceret: onsdag 24. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:45
