Advarer kunder: Skift straks adgangskode
Coop advarer sine 2 millioner medlemmer: Uvedkommende kan have fået adgang til din Coop-konto og app. Opfordring: Skift straks adgangskode.
Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022
Coop opfodrer sine to millioner medlememr til hurtigst mulig at skifte adgangskoden til deres profil.
Det sker efter at koncernen har konstateret, at uvedkommende personer har fået adgang til kunders Coop profil, som bruges til login i Coop app’en og på coop.dk.
Det er sket ved, at de uvedkommende har haft kendskab til og misbrugt brugernavn og adgangskode.
“For de berørte kunder har det betydet, at uvedkommende har haft adgang til de oplysninger, der fremgår af Coop profilen. I meget få tilfælde har uvedkommende personer foretaget køb med kundens bonus,” oplyser Coop.
Coop kan ikke udelukke, at uautoriserede personer på samme måde kan have fået adgang til andre kunders Coop profil.
Derfor bliver samtlige to millioner medlemmer nu opfordret til at ændre deres adgangskode.
Samtidig opfordres kunder til de køb, der er foretaget på din Coop profil. Det kan gøres via kvitteringer i Coop app’en og ved at logge sig ind på på hjemmesiden medlem.coop.dk.
Coop består af Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta, 365 og Irma.
Sådan skifter du adgangskode
Det er meget vigtigt, at du vælger en ny, unik adgangskode, som du ikke bruger – eller har brugt – andre steder.
Du kan skifte din adgangskode via linket her eller på én af disse to måder:
Via hjemmesiden medlem.coop.dk
Via Coop app’en
Gå ind i din Coop app og tryk på de tre prikker i nederste højre hjørne
Gå ned i bunden og tryk på ’log ud’
Tryk på ’Ja, log ind’
Tryk på ’Har du glemt din adgangskode?’
Følg herefter vejledningen.
Advar andre
Hjælp med at advare andre. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: onsdag 21. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:55