Tamra Rosanes åbner Seniorfestivalen 2023 der finder sted 26. og 27. juli ved Højskolen Marielyst på Falster.

Glæd dig til seniorfestival 2023: Skynd dig at købe billige billetter

Skynd dig. Frem til 1. januar kan du købe billetter med særlig early bird-rabat til Seniorfestivalen 2023. Oplev blandt andet Tamra Rosanes, Ester Brohus og Gry - hende med rejehoppet.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Du kan allerede nu glæde dig til Seniorfestivalen 2023, der finder sted 26. og 27. juli i skønne omgivelser ved Højskolen Marielyst på Falster.

Der er åbnet for salg af festivalbilletter fra lørdag 1. oktober. Køber du billet inden nytår, får du en speciel early bird-rabat.

Seniorfestival: Billetpriser

Seniorfestivalen 2023 finder sted onsdag 26. og torsdag 27. juli ved Højskolen Marielyst på Falster.

Billetpris for to dage:

Early bird-rabat (køb inden 1. janur 2023):  590 kr. plus gebyr.

Efter 1. januar: 740 kr. plus gebyr.

Billetpris for en dag:

450 kr. plus gebyr (der er ikke early bird-rabat på 1-dags billet).

Køb billetter på Seniorfestivalens hjemmeside HER

 

”Vi har valgt at give 20 procent i rabat på 2-dages billetterne frem til 1. januar 2023. Det er faktisk lidt billigere end billetprrisen i år,” siger Christian Schou, forstander på Marielyst, der sammen med Faglige Seniorer og Danske Seniorer arrangerer festivalen.

Efter nytår vil billetpriserne stige, så det er en god ide at købe allerede nu.

Country og rejehop

På festival-programmet er allerede tegnet en håndfuld store danske musiknavne.

For eksempel kan du glæde dig til skøn countrymusik med Tamra Rosanes Duo, der åbner festivalen onsdag formiddag, mens Billy Cross kick-starter festivalen om torsdagen.

Derudover kan du blandt andet opleve Ester Brohus & Knud Møller, Gry –  som er kendt for sit rejehop – kommer med sit store Melodi Grand Prix show og så spiller Tom Nagel Rasmussen – søn af den store danske digter Halfdan Rasmussen – også på festivalen.

Det bliver Michael Carøe og Guldholdet, der lukker og slukker for en forhåbentlig fantastisk festival torsdag aften.

Desuden kan du glæde dig til Søs Fenger, Michael Carøe & Guldholdet samt Trilleband med Mette Marckmann

Flere navne kommer til. Hold dig opdateret i nyhedsbrevet fra Faglige Seniorer..

Over 2.000 deltagere

Der forventes, at over 2.000 feststemte seniorer deltager i festivalen, der også byder på øl- og madboder, masser af andre aktiviteter samt information om diverse organisationer som for eksempel Faglige Seniorer.

Der er ikke mulighed for overnatning på højskolen.

Book derfor allerede nu eksempelvis sommerhus, hotelværelse eller plads på camping i området ved Marielyst, lyder opfordringen fra arrangørerne.

Køb billet her

Du kan læse mere om festivalen og programlægningen, efterhånden som aftalerne falder på plads, samt købe billetter HER.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: onsdag 28. september 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:55

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.