Ny metode får laboratoriemus til selv at producere de selvlysende proteiner, som får blodet til at lyse op. Det giver nyt håb for indsigt i blandt andet demenssygdommen alzheimers.

Selvlysende museblod skal gøre os klogere på alzheimers

Et selvlysende protein gør det muligt at følge udviklingen i hjernesygdomme som alzheimers, hjerneblødninger og depression over tid. Det vil give bedre indsigt og mulighed for nye behandlinger.

Senest opdateret: fredag 11. november 2022

Har du nogensinde tænkt over, at en vandmand eller en salamander kan være selvlysende?

Det er faktisk tilfældet. Begge dyr har nemlig et protein i kroppen, der gør, at de kan lyse op.

Det selvlysende protein, har forskere fra Københavns Universitet nu fundet ud af, kan bruges til at blive klogere på hjernesygdomme. Det gælder for eksempel depression, alzheimers og hjerneblødninger.

“Vi har udviklet en ny metode til at visualisere blodcirkulationen i hjernen hos forsøgsmus i flere måneder ad gangen,” siger Hajime Hirase, der er professor på Center for Translationel Neuromedicin på Københavns Universitet.

Han er en af forskerne bag den nye metode.

Fra farvestof til blod

Tidligere brugte forskerne et kemisk farvestof til at holde øje med blodet i hjernen, men den farve var kun i blodet i et par timer, før den forsvandt.

Marie Curie-fellow Antonis Asiminas, der også har været med til at udvikle metoden, tilføjer, at metoden giver helt nye muligheder for at holde øje med sygdomme over tid.

“Det er allerede bevist, at blodcirkulationen er påvirket i flere forskellige sygdomme. Så metoden er et redskab, der kan bruges i mange af de tilfælde, særligt i forhold udviklingen i sygdommene på lang sigt.”

Snyder leveren

Fordi den nye metode får musene til selv at producere de selvlysende proteiner, som får blodet til at lyse op, behøver forskerne kun at stikke musene en enkelt gang, i stedet for mange gange.

Det betyder, at den nye metode mindsker musenes stress, og at de påfører mindre smerte på musene.

Ved at bruge en funktion, der sker naturligt i kroppen, kan man snyde musens lever til at farve blodet selvlysende, så de kan holde øje med blodcirkulationen i deres hjerner.

“Det giver os en metode til virkelig at forske i sygdom på en måde, vi ikke kunne før. Målet og håbet er, at det vil give os ny indsigt i sygdomsudvikling ved for eksempel hjerneblødninger, som forhåbentlig kan give os en bedre forståelse og mulige behandlingsformer,” forklarer Antonios Asiminas.

Kilde: Københavns Universitet

Hvad mener du

Du er velkommen tul at kommenter artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

4 om demens-symbol

Demenssymbolet "Håndsrækningen"

  • Symbolet blev lanceret i 2021
  • Symbolet er målrettet yngre med demens og mennesker med demens, der uanset alder fortsat færdes offentligt
  • Symbolet distribueres i 97 kommuner
  • Hver fjerde dansker kender symbolet

 

Først publiceret: fredag 11. november 2022
Artiklen er sidst opdateret fredag 11. november 2022 kl. 09:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og