Nok kan man blive god til at løse krydsord, men det har ikke nogen afsmittende effekt på kognitive funktioner generelt.

Lægens råd: Sådan nedsætter du risikoen for demens

Det hjælper ikke at løse krydsord og soduko, hvis du vil forebygge demens, skriver læge og aldringsforsker Henning Kirk. Se rådene til, hvad du så skal gøre.

Senest opdateret: onsdag 9. november 2022

I forbindelse med Folketingsvalget talte mange politikere om, at den voksende ældrebefolkning medfører, at der er brug for flere ressourcer til omsorg og pleje.

Men meget tyder på, at omsorgsbehovet ikke vil vokse i takt med ældrebefolkningen.

Henning Kirk

Henning Kirk er læge og aldringsforsker. Har skrevet flere bøger om aldring og hjerne og er en meget flittig foredragsholder. Nyeste bog er “Godt nyt om gamle hjerner” (Gyldendal 2020).

Han er tidligere leder af Gerontologisk Institut.

I 2014 modtog han Danske Ældreråds hæderspris for sin indsats med at formidle viden om aldring og ældre.

Det skyldes først og fremmest, at de nye ældregenerationer har bedre helbred og funktionsevne end de tidligere, ikke mindst hvad angår kognitive funktioner. Det vil sige, at hjernen er bedre udrustet med evnen til at være opmærksom, til korttids- og langtidshukommelse (og dermed indlæring), samt til at bruge disse evner til at løse opgaver.

Disse forbedringer indebærer også, at der i fremtiden bliver færre med demens.

Og det kan faktisk påvises allerede, for siden 2004 har Sundhedsstyrelsens tal vist, at der hvert år har været registreret to procent færre nye tilfælde af demenssygdomme.

Udviklingen medfører, at der i disse år totalt set er et fald i antallet af demenslidende her i landet.

Computer og forbedret sundhed

Den gode udvikling skyldes flere forhold. De nye voksengenerationer har haft længere og bedre uddannelser (både teoretiske og faglige), og der er flere kognitive udfordringer i arbejdslivet, blandt andet brug af computer.

Dertil kommer forbedring af hjerte- og kredsløbsfunktioner – mindre rygning, mere motion samt bedre behandling af hjerte-karsygdomme. Alt sammen af stor betydning for hjernesundheden.

Den vigtige konklusion er altså, at demens kan forebygges ved at vi stimulerer hjernen og styrker kredsløbet.

Krydsord uden effekt

Jeg hører ofte spørgsmål som “hjælper det ikke hjernen at løse krydsord eller sudoko?”

Her må jeg desværre skuffe. Nok bliver man bedre til at løse sådanne opgaver, men det har ikke nogen afsmittende effekt på kognitive funktioner generelt.

Derimod styrkes vores kognitive funktioner gennem computerspil og spil som skak og bridge, hvor hjernen trænes i at tænke fremad, lave scenarier.

Skyldes ikke alder

Mere stimulerende for hjernen er det at spille et musikinstrument eller bruge fremmedsprog. Forskere har vist, at man derved kan mindske risikoen for demens.

Men den vigtige konklusion er altså, at demens ikke er “noget, der skyldes alderen”.

Demens er symptom på en demenssygdom, og en demensssygdom kan forebygges.

6 der forebygger demens

Sådan styrker du din hjerne og nedsætter risikoen for demens:

  1. Bevar nysgerrigheden
  2. Lær noget nyt, sæt dig ikke hver gang ved det samme kaffebord - med de samme mennesker. Og skift rute, når du skal et sted hen
  3. Spil musik - og lyt også til musik, som du ikke er vant til at lytte til
  4. Repeter dit skoleengelsk - eller lær et andet sprog (for eksempel med Duolingo på din smartphone eller computer)
  5. Undgå rygning (rygning fordobler risikoen for udvikling af demens)
  6. Styrk kredsløbet ved at være fysisk aktiv

Først publiceret: onsdag 9. november 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 9. november 2022 kl. 11:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.